Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
lingen bør derimod som nævnt ikke være af afgørende betydning for overvejelserne om,
hvorledes de færdselssager mod polititjenestemænd, der er oprettet og kendt i systemet,
skal behandles.
Den skitserede problemstilling må dog erindres ved tilrettelæggelsen af den fremtidige
ordning for behandling af færdselsstraffesager mod politipersonalet, idet der netop er
behov for særlig opmærksomhed på offentlighedens tillid til systemet i de tilfælde, hvor
der ikke rejses tiltale mod en polititjenestemand for en tilsyneladende færdselslovsovertrædelse,
fordi den pågældende eksempelvis har kørt udrykningskørsel. I den omvendte
situation, hvor der rejses tiltale i overensstemmelse med registreringen i eksempelvis en
automatisk hastighedskontrol, kan der derimod næppe rejses spørgsmål om offentlighedens
tillid til systemet.
De færdselssager, der i dag er undtaget fra politiklageordningen, bør efter udvalgets opfattelse
fortsat være undtaget. Det drejer sig om de helt bagatelagtige sager - de såkaldte
forsikringssager, hvor der almindeligvis ikke er en formodning om, at der er begået et
strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.
I disse sager bør politidirektørerne fortsat kunne foretage de undersøgelser, der er nødvendige
for at fastslå, om der er rimelig formodning for, at et strafbart forhold, der forfølges
af det offentlige, er begået af de implicerede polititjenestemænd. Udvalget finder
ikke, at der er behov for en særskilt bestemmelse herom i retsplejelovens kapitel 93 c.
Sager om hastighedsoverskridelser behandles i dag forskelligt afhængig af, om overtrædelsen
er registeret i en automatisk hastighedskontrol, eller om overtrædelsen er foretaget
i et ”uniformeret” eller ”civilt” tjenestekøretøj, jf. ovenfor i afsnit 11.3.1. Ved et ”uniformeret”
køretøj forstås i denne sammenhæng et køretøj, der er mærket med politiets
kendetegn eller med synlige udrykningssignaler.
Der er efter udvalgets opfattelse ikke behov for, at sager om polititjenestemænds hastighedsovertrædelser
efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i de tilfælde,
hvor den pågældende polititjenestemand erkender sig skyldig, og hastighedsovertrædelsen
alene indebærer et bødekrav og ikke berører tredjemand. Dette gælder, uanset
om hastighedsovertrædelsen konstateres ved automatisk trafikkontrol (ATK) eller på
anden måde, f.eks. ved anvendelse af policepilot. Baggrunden herfor er, at sager om
hastighedsoverskridelser – i det omfang hastighedsoverskridelsen sker på et tidspunkt,
hvor der ikke foretages udrykningskørsel – afgøres meget skematisk uden mulighed for
skønsmæssig fastsættelse af sanktionen. I disse tilfælde bør bødeforlægget – uanset hvilken
slags hastighedskontrol, der er tale om – kunne udarbejdes af politiet og forelægges
den pågældende tjenestemand uden forelæggelse for Politiklagemyndigheden. Hvis
bødeforlægget vedtages, sendes kopi heraf til Politiklagemyndigheden (og Rigspolitiet).
168
Behandling af klager over politiet