Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser om politiklageordningen
politiklagesystemet. Der vil være tale om en meget begrænset ændring af afgørelseskompetencen,
og undersøgelsen og efterforskningen af sagerne vil stadig som i dag blive
foretaget af statsadvokaterne.
Hertil kommer, at forslaget vil afføde behov for en ændring af politiklagenævnenes sammensætning,
idet en sammensætning med en advokat og to lægmænd næppe vil være
tilstrækkelig, hvis nævnene skal have kompetencen til at træffe endelig afgørelse vedrørende
klage over politiets adfærd i tjenesten.
En gennemførelse af denne model med flere politiklagenævn vil også skabe et stort behov
for koordinering, som det umiddelbart er vanskeligt at se, hvem der skal stå for, idet nævnene
i deres virksomhed skal være uafhængige. En anden mulighed vil være, at der alene skal
være et enkelt politiklagenævn for hele landet, men det vil kræve et sekretariat af betydelig
størrelse, og det må i den forbindelse erindres, at det i givet fald stadig vil være de lokale
statsadvokater, der skal sørge for at få også adfærdsklagesagerne tilstrækkeligt oplyst.
Det må overvejes, hvordan politiklagenævnene (politiklagenævnet) skal sammensættes,
hvis afgørelseskompetencen i adfærdsklagesager henlægges hertil, herunder om der
skal være adgang til prøvelse i to instanser. Den nuværende sammensætning bør efter
udvalgets opfattelse i givet fald styrkes, men det vil næppe være muligt at lade en dommer
være formand for politiklagenævnene, hvis nævnene skal have som en del af deres
opgave at foretage en egentlig vurdering af, om der skal rejses tiltale. Det vil derfor i
modsætning til de øvrige modeller formentlig være nødvendigt for at sikre koordineringsbehovet
og tilliden, herunder ikke mindst fra politipersonalet, at der bliver mulighed
for at indbringe politiklagenævnenes (politiklagenævnets) afgørelser for Rigsadvokaten
eller etableres en særdeles kompliceret ordning, hvorefter der med rigsadvokaturen som
sekretariat oprettes et særligt (over)politiklagenævn.
Hertil kommer, at model 1 i modsætning til model 2 og 3 ikke vil indebære den styrkelse,
der ligger i, at et politiklageråd vil få det overordnede ansvar for hele sagsbehandlingen
og også på det generelle plan vil kunne udstikke retningslinjer for både dels efterforskningen
i straffesager og dels undersøgelsen og afgørelsen i adfærdsklagesager, mens et
eller flere politiklagenævn alene vil få kompetence til at afgøre konkrete adfærdsklagesager
og udtale sig om tiltalespørgsmålet i straffesagerne, mens det vil være statsadvokaterne
og Rigsadvokaten, der skal udstikke de konkrete retningslinjer.
Udvalget kan derfor ikke anbefale denne model hverken med opretholdelse af det nuværende
antal politiklagenævn eller med et enkelt politiklagenævn for hele landet.
12.4.2. En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang til Rigsadvokaten
Udvalget har grundigt vurderet og analyseret denne model, der er beskrevet i kapitel
198
Behandling af klager over politiet