Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
for strafferetsplejen. Indsættelsen af en særlig bestemmelse i retsplejelovens kapitel 93 c
om erstatningskrav indebærer, at alle erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller alvorlig
tilskadekomst, f.eks. i forbindelse med detentionsanbringelse eller politimæssige
indgreb uden for strafferetsplejen, vil kunne behandles efter kapitel 93 a.
Den nye bestemmelse bør af systematiske grunde indsættes i kapitel 93 c om straffesager
mod politipersonale og ikke i § 1018 h i kapitel 93 a, idet kapitel 93 a alene vedrører erstatningskrav
i strafferetsplejen. Der henvises til § 1020 l i udvalgets lovudkast i kapitel
14.1 og til bemærkningerne til denne bestemmelse i kapitel 14.3.
Forslaget medfører, at alle erstatningskrav i form af personskade, tingsskade og godtgørelseskrav
i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskadekomst, der rejses af en borger,
der mener sig forurettet, eller af hans eller hendes efterladte kan behandles efter retsplejelovens
kapitel 93 a. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det kun er fremgangsmåden i
kapitel 93 a, der gøres anvendelig. Der er altså ikke tale om noget objektivt ansvar, men
fortsat om et almindeligt culpaansvar. Forslaget indebærer, at det bliver statsadvokaten
og Rigsadvokaten, der skal tage stilling til et erstatningskravs berettigelse og størrelse,
jf. retsplejelovens § 1018 e, og sørge for, at kravet bliver indbragt for retten, hvis den
erstatningssøgende anmoder herom, jf. retsplejelovens § 1018 f.
Efter retsplejelovens § 331, stk. 1, medfører fri proces ikke blot, at egne advokatudgifter
dækkes, men også fritagelse for at betale sagsomkostninger til modparten, hvis man
taber sagen. For at sikre den samme retsstilling for den, der vælger at lade en erstatningssag
afgøre efter kapitel 93 a, foreslås det, at udgifterne til advokatbeskikkelse i alle
tilfælde skal afholdes endeligt af statskassen.
Udgifterne til behandlingen af en sag efter kapitel 93 a må almindeligvis antages at være
noget mindre end til behandlingen af en civil sag. På denne baggrund og under hensyn til
det begrænsede antal sager, der vil være omfattet af denne nye bestemmelse, må det antages,
at bestemmelsen alene vil indebære en meget begrænset merudgift for statskassen.
11.5. Klageordningens personmæssige afgrænsning
Den gældende ordning omfatter klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, jf. retsplejelovens
§ 1019, stk. 1, og straffesager mod politipersonale i tjenesten, jf. retsplejelovens
§ 1020. Omfattet er ikke blot det politiuddannede personale, men også politiets
jurister. Ordningen omfatter derimod ikke det juridiske personale hos statsadvokaterne
og Rigsadvokaten samt politiets kontorpersonale og civilmedarbejdere.
Udvalget har drøftet denne afgrænsning og finder efter en samlet vurdering ikke anledning
til at foreslå ændringer i, hvilke personer (funktioner) der skal være omfattet af
politiklageordningen.
Behandling af klager over politiet
173