Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
tiklagemyndigheden kan dog i særlige tilfældes behandle sagen, hvis indgivelsen sker
senere, f.eks. hvis fristoverskridelsen skønnes undskyldelig, eller der er tale om en meget
alvorlig sag, som ikke bør afsluttes på formaliteten.
Reglerne om aktindsigt i politiklagesager findes i offentlighedsloven, forvaltningsloven
og retsplejeloven. Udvalget har ikke foretaget en detaljeret gennemgang af disse bestemmelser,
men det er umiddelbart udvalgets opfattelse, at de gældende bestemmelser ikke
har givet anledning til væsentlige problemer i relation til politiklagesager, og at der derfor
ikke er behov for ændringer.
Udvalget har drøftet de gældende bestemmelser om indenretlig afhøring i adfærdsklagesager
og i straffesager mod politipersonale. Det er sjældent forekommende, at der finder
indenretlig afhøring sted, og det er udvalgets indtryk, at de gældende bestemmelser i
tilstrækkelig grad giver mulighed for at foretage indenretlig afhøring, hvis det anses for
hensigtsmæssigt eller påkrævet.
Udvalget foreslår dog, at den ret komplicerede værnetingsbestemmelse i retsplejelovens
§ 1019 f, stk. 2, gøres mere enkel, således at der skabes mulighed for, at indenretlig afhøring
kan finde sted i den retskreds, hvor det er mest hensigtsmæssigt, jf. lovudkastets §
1019 h, stk. 2. Den foreslåede værnetingsbestemmelse svarer til bestemmelsen i retsplejelovens
§ 694, stk. 1, om retsmøder under efterforskningen i straffesager.
I Amnesty Internationals rapport om behandling af klager over politiet, jf. kapitel 5.4,
anbefales det, at klagere, som kommer til skade i politiets varetægt, skal have ret til uafhængig
lægelig ekspertise. Udvalget finder ikke at kunne anbefale en sådan ordning, der
vil give forurettede i politiklagesager en anden retsstilling end andre forurettede. Lægelige
undersøgelser må foretages af de myndigheder og personer, som efter lovgivningen
har pligt til at foretage en objektiv vurdering, dvs. embedslæge, de retsmedicinske institutter
og Retslægerådet og ikke af læger, der er udpeget efter parternes ønske, og som
ikke har den samme pligt til at være objektive.
Det tilføjes, at der naturligvis ikke er noget til hinder for, at Politiklagemyndigheden inddrager
udefrakommende sagkyndig ekspertise, herunder af lægelig karakter, hvis myndigheden
skønner, at der er behov herfor.
Amnesty International foreslår endvidere, at klagerens retsstilling styrkes ved, at der
gives en klager underretning om disciplinære reaktioner i anledning af en klage. Efter de
gældende regler får klageren underretning om statsadvokatens afgørelse og i forbindelse
hermed oplysning om, at sagen er oversendt til disciplinærmyndigheden, når der udtales
kritik. Klageren får derimod ikke underretning om den disciplinære reaktion, som kritikken
måtte give anledning til.
Behandling af klager over politiet
179