Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmål uanset valg af model
Udvalget finder heller ikke anledning til at foreslå ændringer i de gældende regler om
indklagedes retsstilling, jf. kapitel 3.4.3.3. Selv om der er forekommet situationer, hvor
det har virket uheldigt, at det ikke har været muligt at finde frem til, hvilken af flere
polititjenestemænd der har foretaget en bestemt strafbar handling, må det fastholdes, at
polititjenestemænd - ligesom alle andre - ikke har pligt til selvinkriminering.
Nogle af de forhold, der har givet anledning til usikkerhed i forhold til polititjenestemænds
retsstilling, er i virkeligheden problemstillinger af mere generel karakter, som
også vedrører andre offentligt ansatte end polititjenestemænd. Det gælder f.eks., i hvilket
omfang en polititjenestemand i kraft af tjenesteforholdet er forpligtet til at fremkomme
med oplysninger af faktisk karakter, og udstrækningen af strafansvaret, hvis den, der
ikke har pligt til at svare, alligevel udtaler sig. Udvalget finder, at sådanne problemstillinger
i givet fald bør behandles i en bredere sammenhæng. Udvalget kan i den forbindelse
henvise til, at offentligt ansattes pligt til at udtale sig bl.a. er beskrevet i vejledningen
”God adfærd i det offentlige” fra juni 2007 udgivet af Personalestyrelsen, KL og Danske
Regioner.
Udvalget bemærker endvidere, at det forekommer rimeligt, at det er en dommer, der skal
tage stilling til, om en polititjenestemand har pligt til at udtale sig, således at der må tages
skridt til en indenretlig afhøring, såfremt polititjenestemanden ikke vil afgive forklaring
udenretligt.
Om indklagedes retsstilling har Gorm Toftegaard Nielsen i sin mindretalsudtalelse i kapitel
12.3 nogle supplerende bemærkninger.
De gældende regler om advokatbeskikkelse har i det væsentlige fungeret tilfredsstillende
og foreslås derfor som udgangspunkt videreført i en ny politiklageordning. Bestemmelserne
afspejler efter udvalgets opfattelse på en fornuftig måde den afvejning, der nødvendigvis
skal foretages mellem på den ene side hensynet til klageren og den indklagede
polititjenestemand og på den anden side hensynet til de udgifter, der er forbundet med
beskikkelse. Hertil kommer, at bestemmelserne ikke har givet anledning til væsentlige
problemer eller tvivlspørgsmål.
Udvalget finder dog, at der på et par punkter - udover den ændring vedrørende erstatningssagerne,
der er en følge af udvalgets forslag i afsnit 11.4.2 - kan være anledning til
justeringer.
I adfærdsklagesager skal der altid beskikkes advokat for både klageren og indklagede,
hvis nogen skal afgive forklaring i retten. Efter de gældende regler kan der herudover
ske beskikkelse, hvis forholdene taler derfor. Efter praksis er der en vis tilbageholdenhed
med advokatbeskikkelse i disse sager, og som det er angivet i forarbejderne til den nu-
176
Behandling af klager over politiet