Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Løsningsmodeller
som i dag, blot koncentreret i en enkelt myndighed i stedet for at være fordelt på 6 regionale
statsadvokaturer.
Efter udvalgets opfattelse hænger udformningen af denne models detaljer nøje sammen
med statsadvokaturernes fremtid. Udvalget er bekendt med, at der i forbindelse med
politireformen var overvejelser om ændringer i forhold til statsadvokaturernes fremtid,
men at Justitsministeriet valgte at udskyde dette spørgsmål til senere.
Hvis der på længere sigt alene opretholdes nogle ganske få regionale statsadvokaturer,
vil det i sig selv være et argument for ikke at oprette en ny særskilt myndighed med tiltalekompetence,
idet et væsentligt færre antal statsadvokaturer vil tage højde for den kritik,
der har været af lokal sammenspisthed.
Udvalget har valgt i det følgende og i kapitel 13 at beskrive en model med en enkelt
særskilt myndighed, men beskrivelsen heraf vil uden større vanskelighed kunne tilpasses
den situation, at der alene opretholdes nogle ganske få statsadvokaturer, som man så
vælger at lade beholde kompetencen til at undersøge adfærdsklager og efterforske straffesager
mod politipersonale.
8.6.2. En særskilt myndighed uden tilknyttet kontrolorgan
Denne model svarer stort set til den norske ordning og indebærer, at der etableres en særskilt
central myndighed, der får til opgave at behandle klager over politiet. I modsætning
til i Norge skal myndigheden dog ikke blot foretage efterforskning i straffesager, men
også i overensstemmelse med dansk tradition forestå undersøgelse af adfærdsklager. Under
efterforskningen af straffesager skal myndigheden have samme kompetence som
politiet. Myndigheden skal endvidere have afgørelseskompetence i adfærdsklagesager
og tiltalekompetence i relation til strafbare forhold på samme måde som en statsadvokat.
Efter udvalgets opfattelse bør myndigheden - som i Norge - ikke være en del af anklagemyndigheden,
men dog være undergivet Rigsadvokatens kompetence, både i relation
til afgørelsen i konkrete sager og i generel instruktorisk sammenhæng, idet det dog forudsættes,
at Rigsadvokaten i forhold til myndighedens almindelige, daglige arbejde vil
være tilbageholdende med at udøve denne instruktionsbeføjelse.
En sådan myndighed vil på samme måde, som det er beskrevet i afsnit 8.5, kunne betegnes
Den Uafhængige Politiklagemyndighed. For at understrege dens uafhængighed og
særegne karakter ville også betegnelsen ”Politiauditøren” kunne overvejes.
8.6.2.1. Organisatorisk placering
Myndigheden skal i administrativ henseende placeres under Justitsministeriet. Fagligt
vil myndighedens afgørelser kunne påklages til Rigsadvokaten. Myndigheden vil i sam-
134
Behandling af klager over politiet