Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

sagsbehandlingstiden
Udvalget foreslår endvidere, at der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder
efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.
Der henvises til § 1020 f i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og til bemærkningerne hertil
i kapitel 14.3.
Udvalget finder ikke grundlag for at foreslå, at der skal tillægges anmelderen m.v. en
særlig ret til at indbringe sagen for retten, hvis der ikke er truffet afgørelse inden rimelig
tid. En sigtet polititjenestemand kan derimod efter den almindelige bestemmelse i retsplejelovens
§ 718 b indbringe sagen for retten efter 1 år og 6 måneder.
I kapitel 12 anbefaler udvalget en model for en fremtidig klageordning. Modellen indebærer,
at der oprettes en ny myndighed – Den Uafhængige Politiklagemyndighed. I kapitel
13 foreslår udvalget, at denne myndighed tillægges kompetencen til at efterforske straffesager
mod polititjenestemænd, mens tiltalekompetencen fortsat er hos anklagemyndigheden.
Der skal derfor tages stilling til, hvem der skal give underretningen. Udvalget foreslår,
at underretningen skal gives af den myndighed, hvor sagen er under behandling. Er sagen
under behandling hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, er det derfor denne myndighed,
der skal give underretningen. Er sagen imidlertid sendt til statsadvokaten med henblik
på stillingtagen til tiltalespørgsmålet, er det statsadvokaten, der skal give underretningen.
Fristen på 1 år og opfølgningerne hvert halve år skal tidsmæssigt ses under et. Der løber
altså ikke nogen ny frist fra sagens oversendelse til anklagemyndigheden.
9.4.3. Adfærdsklager
Da adfærdsklagesager efter det nuværende kapitel 93 b i retsplejeloven ikke er straffesager,
er de ikke omfattet af retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle bestemmelser,
herunder om sagernes fremme. Disse sager vil ofte i deres omfang og problemstilling
være af mindre indgribende betydning for både klageren og indklagede, men derfor er
det alligevel af hensyn til tilliden til klageordningen vigtigt, at sagsbehandlingstiden
også i denne kategori af sager ikke bliver for lang.
Udvalget foreslår derfor, at der i kapitlet om adfærdsklager indsættes en bestemmelse i
lighed med § 718 a, stk. 1, om, at også adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid.
Bestemmelsen er ikke nogen absolut fristregel. Dertil er sagerne alt for forskellige, og
der vil altid være nogle klager, som det af forskellige grunde, jf. ovenfor under afsnit 9.1,
vil tage længere tid at tage stilling til. Udvalget finder derfor heller ikke, at det direkte i
lovteksten bør angives, at der ”så vidt muligt” bør være truffet afgørelse inden en bestemt
tidsfrist. En sådan lovbestemmelse vil ikke have noget reelt indhold, og den tilsigtede
fremskyndelse af sagsbehandlingstiden vil efter udvalgets opfattelse bedre kunne opnås
ved de administrative målsætninger, som allerede er opstillet, og hvor der tages højde for,
at der nødvendigvis er nogen sager, der trækker ud.
Behandling af klager over politiet
149