Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets lovudkast med bemærkninger
Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at kompetencen efter § 749, stk. 1, tillægges Politiklagemyndigheden.
Det foreslås derfor i stk. 2, at myndigheden i straffesager mod politipersonale
udøver de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter § 749, stk. 1. Det vil som
følge heraf ikke være nødvendigt at inddrage statsadvokaten i forbindelse med en afvisning
af at indlede efterforskning. Bestemmelsen om afvisning vil ligesom den foreslåede § 1019
d i adfærdsklagesager kunne bruges til at afvise åbenbart grundløse anmeldelser.
Da der er tale om en straffeprocessuel afgørelse om at slutte sagen, vil Politiklagemyndighedens
afgørelse efter stk. 3 kunne påklages til statsadvokaten, men ikke til Rigsadvokaten,
jf. retsplejelovens § 99, stk. 3. Klage skal i overensstemmelse med den almindelige
regel i retsplejelovens § 102, stk. 1, indgives inden 4 uger. Politiklagemyndighedens
afgørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og fristen herfor.
I forbindelse med modtagelse af en klage foretager statsadvokaterne i dag en visitation
af sagerne, dvs. en stillingtagen til, om sagen skal behandles som en adfærdsklage eller
en straffesag. Politiklagemyndigheden vil skulle foretage en tilsvarende visitation. En
sådan visitation vil efter omstændighederne kunne betragtes som en afgørelse efter §
749, stk. 1, og vil derfor kunne påklages til statsadvokaten. Det vil f.eks. være tilfældet,
hvis det i en klage klart er angivet, at en navngiven polititjenestemand ønskes straffet,
men Politiklagemyndigheden mener, at der ikke er tale om noget strafbart, men derimod
en adfærdsklage.
Politiklagemyndigheden har derimod efter stk. 4 ikke kompetence til at indstille en efterforskning
efter retsplejelovens § 749, stk. 2. Hvis Politiklagemyndigheden mener, at en
påbegyndt efterforskning skal indstilles, skal sagen derfor sendes til statsadvokaten, jf.
lovudkastets § 1020 e. Politiklagemyndighedens redegørelse til statsadvokaten behøver
ikke indeholde mere end det, der er nødvendigt for at tage stilling til, om efterforskningen
skal indstilles. Det bør ved fremsendelsen af sagen fremgå, at Politiklagemyndigheden
ikke mener, at der er grundlag for at fortsætte efterforskningen.
Efter stk. 5 er det statsadvokaten, der møder i retten i forbindelse med straffesager mod
politipersonale. Under efterforskningen er det derimod en repræsentant for Politiklagemyndigheden,
der møder. Indbringes en sag for Højesteret, er det Rigsadvokaten, der
møder for anklagemyndigheden
Til § 1020 e
Forholdet mellem Politiklagemyndigheden og statsadvokaten er reguleret i denne bestemmelse.
Det er Politiklagemyndigheden, der er ansvarlig for efterforskningen, mens
statsadvokaten afgør tiltalespørgsmålet. Der henvises til kapitel 13.4.3.
Behandling af klager over politiet
243