Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser om politiklageordningen
8.7 og som benævnes model 4, og som indebærer, at der oprettes en helt ny fuldstændig
fritstående myndighed, der skal have kompetence til at undersøge og efterforske alle
politiklagesager og træffe afgørelse i alle sager, herunder i relation til spørgsmålet om
tiltalerejsning, uden at dette kan indbringes for nogen anden myndighed.
Udvalget kan ikke anbefale en sådan model.
Det er udvalgets opfattelse, at det vil være principielt betænkeligt at henlægge tiltalekompetencen
i sager mod politipersonale til et særligt organ uden for den almindelige
strafferetspleje. En sådan myndighed vil få en sideordnet kompetence med
anklagemyndigheden, herunder Rigsadvokaten, på et specifikt område. Ud fra retssikkerhedsmæssige
overvejelser forekommer det særdeles betænkeligt, hvis sager mod
politipersonale skulle efterforskes, og spørgsmålet om tiltalerejsning skulle afgøres af
en sådan myndighed uden mulighed for at påklage spørgsmålet om tiltalerejsning til
Rigsadvokaten, der fører tilsyn med statsadvokaterne, jf. retsplejelovens § 99, og har
det overordnede ansvar for at koordinere anklagemyndighedens arbejde og sikre en
ensartet tiltalepraksis, herunder at enhver tiltalerejsning sker på grundlag af almene
anklagemæssige erfaringer og ikke på grundlag af en særlig anklagefunktion i specifikke
sagskategorier.
Der kan heller ikke bortses fra, at der kan være risiko for, at en sådan ”alternativ” anklagemyndighed
med dens meget snævre ansvarsområde vil rejse tiltale i større omfang
end den almindelige anklagemyndighed, der også er ansvarlig for en lang række andre
sagskategorier.
Dermed kunne der være risiko for usaglig forskelsbehandling af polititjenestemænd og
andre borgere, og man kunne frygte, om det i en sådan myndighed i længden vil være
muligt at opretholde et passende højt fagligt niveau. Det vil heller ikke stemme med den
almindelige udvikling de seneste mange år at lade en særmyndighed uden for anklagemyndigheden
have kompetencen til at rejse tiltale på et specifikt område. Tværtimod
er udviklingen klart gået i retning af, at det i Danmark er anklagemyndigheden, der har
tiltalekompetencen i alle sager.
Udvalget vil i denne forbindelse pege på, at det naturligvis er meget vigtigt, at en hel
fritstående myndighed ikke blot af befolkningen opleves som tillidsskabende, men at den
også skal opfattes som tillidsvækkende og legitim af det politipersonale, som der klages
over, eller mod hvem der indledes en efterforskning.
Det kan også nævnes, at det i et lille land som Danmark vil være meget vanskeligt at
opnå en så høj grad af uafhængighed, som modellen er udtryk for, uden at det risikerer
at gå ud over kvaliteten. Hertil kommer, at det også må anses for stort set umuligt at
Behandling af klager over politiet
199