Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Gældende ret
det - selv under de kaotiske forhold - måtte antages, at livløshed kunne være konstateret
ved ukomplicerede undersøgelser.
Landsretten fandt, at sagsøgte, Politidirektøren i København, var erstatningsansvarlig for
de indtrådte skader, idet det efter den nære sammenhæng mellem Benjamins alvorlige
hjerneskade og varigheden af hjertestoppet måtte antages, at skaderne kunne være undgået
eller begrænset ved tidligere reaktion fra de anholdende betjente, f.eks. ved at de
selv havde sørget for tilkaldelse af ambulance.
Der kan endvidere henvises til U 1966.90H, U 1985.475Ø, U 1997.1667H og U
2003.1442Ø.
Ved Vestre Landsret verserer 2 civile erstatningssager, som er anlagt af nære pårørende
til henholdsvis en person, der døde i politiets varetægt, og en person, der blev skudt og
dræbt af politiet. Der henvises til beskrivelsen nedenfor under kapitel 4.2 af den såkaldte
Løgstørsag og under kapitel 4.3 af den såkaldte Tilstsag.
Om erstatningskrav mod politiet henvises i øvrigt til Thomas Elholm, Politiets brug af
skydevåben, juridiske aspekter, side 75 ff.
3.8.3. Politikommissionens betænkning nr. 1410/2002
I politikommissionens betænkning nr. 1410/2002 om politilovgivning behandles på side
135-139 og side 148 spørgsmålet om erstatning i anledning af politiets indgreb.
Der blev i kommissionen rejst spørgsmålet om, hvorvidt personer, der rejser krav om
erstatning som følge af politiets indgreb uden for strafferetsplejen, burde have adgang til
at få prøvet kravet ved domstolene i lighed med den ordning, der gælder inden for strafferetsplejen,
jf. herved afsnit 3.8.1 ovenfor.
Et flertal i kommissionen fandt, at det rejste spørgsmål ikke var omfattet af kommissionens
kommissorium, og at en behandling af spørgsmålet - der efter flertallets opfattelse
bl.a. forudsatte en nærmere analyse af virkningerne af ændrede regler på området - i
givet fald i øvrigt burde foretages i et andet regi. Man fandt derfor ikke grundlag for at
tage nærmere stilling til spørgsmålet.
Et mindretal i kommissionen var dog ikke enige og afgav følgende udtalelse:
”Vi finder, at den borger, der påstår at have lidt et tab ved politiets indgreb efter
politiloven, ikke bør henvises til at rejse civil sag mod det offentlige. Borgeren
bør ligestilles med den, der har lidt et tilsvarende tab ved politiets indgreb inden
for strafferetsplejen. Principielt bør denne fordel indrømmes, fordi politiet ved
Behandling af klager over politiet
59