Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Udvalgets overvejelser om politiklageordningen
nævnte ordninger på sundhedsområdet og inden for luftfarten overvejet, om et flerstrenget
system med elementer af frit lejde kunne anvendes inden for politiklageordningen.
Politiets opgaver adskiller sig fra andre myndighedsopgaver derved, at politiet har mulighed
for (og i visse tilfælde pligt til) fysisk magtudøvelse over for borgerne. Polititjenestemanden
har endvidere ofte kun sekunder til at overveje sit indgreb, mens en
sagsbehandler i det offentlige typisk har dage eller uger. Klager over politiet bliver
formentlig i højere grad, end det er tilfældet på andre forvaltningsområder, opfattet
som en klage over den enkelte polititjenestemand, og risikoen for at den pågældende
kan blive udsat for kritik med tjenstlige konsekvenser til følge er større end på andre
områder. Disse forhold har ført til - og må nødvendigvis føre til - at hensynet til den enkelte
polititjenestemands retssikkerhed tillægges særdeles stor vægt, således at kravene
til bevisets styrke for at give en klager medhold også i en adfærdsklagesag nærmer sig
kravet til bevisets styrke i en straffesag. Det er ensbetydende med i sager med påstand
mod påstand, at en klager, der kan have været udsat for et overgreb, ikke får medhold,
fordi det ikke er hævet over enhver rimelig tvivl, at klageren har ret. Hertil kommer, at
kravene til bevisets styrke indebærer, at polititjenestemanden kan påberåbe sig selvinkrimeringsrisikoen,
hvilket kan føre til en dårligere belysning af de faktiske forhold, der
er afgørende for klagen.
Politiets arbejdsvilkår minder om f.eks. lægers og piloters derved, at der ofte skal træffes
en vanskelig og vidtgående beslutning af skønsmæssig karakter på ganske få sekunder,
men politiklagesystemet adskiller sig fra sundhedsvæsenet og luftfarten derved, at de
handlinger, som der klages over, i relation til baggrunden for handlingen og tilregnelsen
er helt forskellige. Mens lægelige fejl og pilotfejl stort set altid må karakteriseres som
simpelt uagtsomme, vil de handlinger i form af udøvelse af fysisk magt o. lign., som
politiklagesystemet skal tage højde for, oftest være foretaget med forsæt eller i hvert
fald være groft uagtsomme. Det er sjældent - bortset inden for færdselsområdet - at de
handlinger eller undladelser, som kan give anledning til kritik af en polititjenestemand
eller en straffesag, ikke er forsætlige.
Det må endvidere bemærkes, at det næppe vil være acceptabelt, at polititjenestemænd,
der begår et strafbart forhold i tjenesten, eller handler på en sådan måde, at det vil kunne
give anledning til en alvorlig disciplinær reaktion, ikke vil kunne drages til ansvar. Det
vil heller ikke være acceptabelt at slække på retssikkerheden i forhold til den enkelte
polititjenestemand, der klages over. Området for et flerstrenget system vil derfor - også
i lyset af den udvidelse af adgangen til notitssagsbehandling som udvalget foreslår -
ikke blive særlig stort. Hertil kommer, at statsadvokaterne allerede efter det nuværende
klagesystem har mulighed for at udtale systemkritik, en mulighed som en ny uafhængig
politiklagemyndighed også skal have og meget gerne udnytte, såfremt der er brug herfor.
Behandling af klager over politiet
189