Betænkning om behandling af klager over politiet - Justitsministeriet ...

Bilag 10
36/48
og loven i øvrigt bør tilgodeses. Det ændrer imidlertid ikke ved, at klagernes vurdering af
politiklagesystemet kan være yderst relevant og vigtig. Ikke mindst er det afgørende, at
såvel brugere som borgerne generelt har tillid til politiklagesystemet og deres behandling
af klagesager. Grundlæggende er politiklagesystemet etableret med henblik på at sikre, at
borgernes rettigheder tilgodeses, når de føler sig uretfærdigt behandlet af politiet. I kommissoriet
for Justitsministeriets udvalg ’om behandling af klager over politiet’ angives
det også, at udvalget skal overveje muligheden for ”i endnu højere grad at sikre offentlighedens
tillid til, at sager vedrørende politiets personale behandles på betryggende vis”
(Justitsministeriet, 2006: 2). Det betyder naturligvis ikke, at en klagesag nødvendigvis
skal falde ud til klagerens fordel, men det er vigtigt, at de, der rejser klagesagen, oplever,
at deres sag er blevet behandlet forsvarligt, fair og korrekt. Som det fremgår af undersøgelsen
og dens anbefalinger, kan en del af utilfredsheden imødekommes med mindre
vidtgående ændringer af politiklagesystemet. Og på sigt kan mindre utilfredshed føre til
større tillid til politiklagesystemet.
Dataindsamling
Undersøgelsen bygger på en kombination af spørgeskemadata og kvalitative interviews
med et udvalg af de brugere, der har klaget over politiet. Kombinationen af dataindsamlingsmetoder
gør det muligt dels at belyse brugernes tilfredshed med klagesystemet
generelt, dels at gå i dybden med nogle af brugernes oplevelser. Dermed er det muligt
at indkredse årsagerne til, at de er henholdsvis tilfredse og mindre tilfredse samt identificere
potentielle muligheder for at forbedre politiklagesystemet i overensstemmelse
med brugernes krav og ønsker. Undersøgelsesperioden (01.11 2006 – 01.04. 2007) er
mere eller mindre valgt tilfældig, og det må forventes at være en ’typisk periode’, hvad
angår omfanget og karakteren af klagesager over politiet – hvilket da også nogenlunde
er tilfældet.
Spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen er primært gennemført som telefoninterview. Telefoninterview
giver traditionelt en højere svarprocent end andre indsamlingsmetoder på grund af
den ’personlige’ henvendelsesform. I flere tilfælde har det imidlertid været kompliceret
at finde telefonnumrene på klagerne, som derfor har fået tilsendt et spørgeskema i de
tilfælde, hvor vi har kunnet fremskaffe deres postadresse.
Etablering af kontakt til klagerne
Kendskab til klagesagerne er etableret med hjælp fra de respektive statsadvokaturer, der
hver især har sendt oplysninger på de klagesager, som de har afgjort i den pågældende
periode. Oplysningerne vedrører blandt andet klagens journalnummer, karakter og afgørelse,
og det er således alene formelle oplysninger, statsadvokaturerne har videregivet
(jf. tilæg 2). Efterfølgende er oplysningerne blevet brugt til at identificere telefonnumre
og eventuelle adresser på klagerne med henblik på at kontakte dem i forbindelse med
328 Behandling af klager over politiet