Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

Spørgeskemaerne til underviserne blev udviklet med udgangspunkt i, at underviserne på
den ene side var eksperter på området, og derfor havde mulighed for at vurdere uddannelsen
fra en faglig synsvinkel, og på den anden side indgik som en del af indsatsen, der
blev evalueret, og derfor også blev bedt om at vurdere deres egen indsats som underviser
på uddannelsen.
11.1.3 Spørgeskema til de studerendes ledere
De studerendes ledere fra arbejdspladsen blev også inddraget i evalueringens fjerde og
femte fase. Ud over, at lederne modtager et spørgeskema, gennemføres også kvalitative
interview med de studerendes ledere.
Svarprocenterne for spørgeskemaerne med lederne er på hhv. 53 % og 49 %. Det vurderes
at være en tilfredsstillende svarprocent for ledere, som traditionelt er en gruppe, der
modtager mange spørgeskemaer og har travlt.
Spørgeskemaerne til lederne blev konstrueret, så det satte fokus på uddannelsens effekt i
forhold til både de studerende og kollegerne og arbejdspladsen som helhed, men lederne
blev også spurgt til de tilknyttede initiativer. Spørgeskemaerne indeholdt således følgende
temaer:
A. Baggrundsoplysninger
B. Vikarpuljen
C. Den udvidede studievejledning
D. Om din interesse i at få flere medarbejdere på uddannelsen
E. Implementering af uddannelsen på arbejdspladsen
F. Effekt og udbytte
Spørgeskemaerne til de studerendes ledere blev udviklet med udgangspunkt i, at lederne
både har faglig viden, der gør dem i stand til at vurdere uddannelsens effekt, og at de i
kraft af deres lederposition har viden om deres medarbejderes personlige såvel som faglige
udbytte af uddannelsen.
11.2 Anvendelse af studie- og registerdata
Data fra spørgeskemaundersøgelsen med de studerende blev i evalueringen suppleret
med en række baggrundsdata om de studerende fra uddannelsesstederne. Disse data
dannede tilsammen grundlag for at undersøge, hvordan uddannelsen og de tilhørende
initiativer rent kvantitativt udviklede sig i løbet af evalueringsperioden, samt om der eksisterede
eventuelle geografiske forskelle i forhold til bl.a. antal ansøgere, de studerendes
uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund og brug af vikarpuljen og forsknings- og
udviklingspuljen.
Fra Servicestyrelsen blev der modtaget data om vikarpuljen og forsknings- og udviklingspuljen.
I nærværende hovedrapport er behandlingen af vikarpuljen en deskriptiv redegørelse
for, hvem og hvor mange der har søgt puljen, og hvor mange midler der er givet.
Hertil er afsnittet suppleret af både data fra spørgeskemaundersøgelserne blandt studerende
på modul 1-5 og dybdeinterview med studerende.
107