Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

Eksempler på relevansen af modul 4
- ”Jeg synes også, at jeg har fået et mere nuanceret forhold til leverandørerne i kommunen. Nu
er jeg mere bevidst om de forhold, de har, og de rammer som de arbejder under” (studerende,
modul 4)
- ”Det om handle- og behandlingsplaner var spændende. Hvad er det ene og det andet. Det var
relevant, synes jeg. Noget man kunne komme hjem og bruge direkte” (studerende, modul 4)
Indholdsmæssigt er der flere udfordringer på modul 4, som kredser om de to målgrupper
på uddannelsen. Det ene drejer sig om, at der er for lidt om og for lidt til leverandørerne,
og det er meldingen fra både leverandører og myndighedssagsbehandlere. Dertil drejer
det sig om, at nogle emner falder forskelligt ud for de to målgrupper, dels fordi de arbejder
med nogle forskellige forhold til daglig, og dels fordi de har forskellige faglige forudsætninger
for fx temaet om lovgivning. Men også temaer som økonomistyring, god sagsbehandlerpraksis
og den socialfaglige undersøgelse er ikke overraskende mere relevante
for myndighedssagsbehandlerne end for leverandørerne.
Det betyder ikke, at leverandørerne ikke har fået et udbytte af modul 4. De kvalitative
data i evalueringen viser, at leverandørerne såvel som myndighedssagsbehandlerne får
en udvidet forståelse af det tværfaglige samarbejde og deres roller som bestiller og udfører
i en BUM-tankegang.
Omsætteligheden når, jf. figur 4.2, ikke samme niveau som på modul 2, men der er alligevel
71 %, der vurderer, at de i høj eller i nogen grad har brugt modulet i deres arbejde.
Omvendt er modul 4 det modul, hvor færrest studerende vurderer, at de er blevet
bedre rustet til deres daglige arbejde (56 %). Til sammenligning er andelen, der vurderer,
at de er blevet bedre rustet til deres daglige arbejde, 83 % på årgangen efter (F08-
M4). Det indikerer, at optimeringen af modulet på baggrund af evalueringen af E07-M4
har haft en positiv effekt.
Som det fremgår af figur 4.2, er det bemærkelsesværdigt, at der på modul 4 er flere, der
konkret anvender modulet, end der er studerende, som oplever, de er blevet bedre rustet
til deres arbejde. Forholdet mellem de to indikatorer på omsættelighed er omvendt på de
andre moduler. Det handler primært om, at de konkrete redskaber på modul 4 og muligheden
for at bruge disse er tydelige for de studerende, mens de bredere forståelser for
helheden, samarbejdet og de organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer i børne- og
ungearbejdet, som skal ruste de studerende mere generelt, er sværere at se effekten af
(jf. de studerendes usikkerhed omkring det overordnede formål og udbyttet af modul 4).
Det overordnede tema på modul 4 er nyt, og det er ikke kendte begreber som metode og
teori, der udstikker rammerne for modul 4. Flere studerende kalder modul 4 for BUM
modulet, andre taler om det som lovgivningsmodulet, mens andre er i tvivl om den røde
tråd på modulet. Modulet er mere sammensat, og uden den overordnede forståelse af
modulet kan sammenhængen til de andre moduler være udfordrende at få øje på.
4.5 Modul 5: Projekt- og udviklingsarbejde, dokumentation
og evaluering
Hovedparten af de studerende vurderer, at modul 5 er relevant eller meget relevant, men
jf. figur 4.1 er modul 5 det modul, hvor færrest studerende samlet set vurderer emnerne
som relevante. At færre gennemsnitligt set vurderer modul 5 som relevant skyldes især,
at få vurderer, at emnet: ’Projektorganisering’ er relevant. Det skyldes, at dette tema
direkte er målrettet projektet på modul 6 og ikke direkte det daglige arbejde.
37