Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

på samarbejdet mellem sagsbehandler og leverandør på børne- og ungeområdet. Modul
4 og modul 5 er to meget forskellige moduler, og de studerende sammentænker modul 5
og 6 og lader modul 4 stå lidt alene. Nogle opfatter endog modul 5 og 6 som ét modul, i
og med eksamensopgaven på modul 5 er oplægget til projektet på modul 6.
I forbindelse med sammenhængen har det været væsentligt at skabe et forløb, hvor de
studerende oplever, at der er en progression hen over den samlede uddannelse. Det er
forskelligt, om de studerende oplever en sammenhængende progression gennem forløbet.
Enkelte finder det udfordrende, og det er ikke overraskende de samme, som har
svært ved at se relevansen af nogle specifikke moduler. Andre vurderer, jf. tekstboksen
nedenfor, at uddannelsesforløbet er progressivt, hvor temaerne bygger oven på hinanden,
således at udbyttet udvikler sig undervejs.
Flere deltagere på udviklingskonferencen pegede i forbindelse med diskussionen af opbygningen
af uddannelsen på, at uddannelsen ikke er opbygget i form af værktøjsmoduler,
hvor de studerende umiddelbart kan se den konkrete anvendelse af modulet i deres
praksis. Derimod er uddannelsen medvirkende til, at de studerende undervejs i uddannelsen
får nogle forståelser og ”tænkninger”, der er medvirkende til at nuancere deres syn
på deres egen praksis og det børne- og ungesyn, der opereres med i kommunerne. Derved
vurderer flere deltagere, at uddannelsens enkelte moduler ikke behøver at kunne ses
som en naturlig progression og som konkrete værktøjsmoduler, hvor de studerende
umiddelbart kan omsætte det lærte til deres praksis. Uddannelsen i sin helhed kan derimod
i højere grad ses som en generel opkvalificering af de studerende, hvor det primære
udbytte, som de studerende tager med fra uddannelsen, ikke kun er konkrete værktøjer
på en række områder, men også en anden måde at tænke på i relation til deres praksis
på børne- og ungeområdet. Undervisere og de udvidede studievejledere vurderer
også, at de studerende gennem det samlede forløb og den udvikling, de gennemgår hen
over modulerne udvikler sig. Temaerne bygger oven på hinanden og skaber et samlet
hele på uddannelsen, jf. tekstboksen nedenfor.
Kravet om, at modulerne skal tages i en bestemt rækkefølge, bevirker også, at det ikke
er så oplagt at droppe et modul og tage en pause i uddannelsen. Som det påpeges af
studerende, kan ledelsen heller ikke lige så let bede en medarbejder om at gemme et
modul til senere, som det kan være tilfældet på andre diplomuddannelser. På den måde
fungerer kravet som en fastholdelsesfaktor, der sikrer, at flere gennemfører den samlede
diplomuddannelse.
30
Den sammenhængende udvikling gennem uddannelsesforløbet
- ”Det er godt, at vi skal tage de 6 moduler i en bestemt rækkefølge. Man får noget grundviden,
og jeg synes, man kan mærke de trappetrin, man kommer igennem. Man får teori og
metode, og så går man videre til undersøgelser og forskningsniveau, det giver mig et større
overblik. Det hænger ok sammen, man kan godt mærke, man går et trappetrin op hver gang.
Jeg kan godt se den røde tråd” (studerende, modul 5)
Progressionen i uddannelsesforløbet
- ”Det har været et meget vellykket forløb forstået på den måde, at de studerende har tilkendegivet,
at noget af det de arbejdede på, på de foregående moduler, gør, at der tegner sig et
sammenhængende billede af, hvad de kan, og hvad det er for nogle kompetencer, de har
erhvervet sig” (studievejleder)
- ”Det er min opfattelse, at de kan se målet for enden, men også sammenhængen med de
tidligere moduler” (underviser)