Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

5.2 Andre fokuspunkter i udbyttet af uddannelsen
Evalueringen peger på, at der udover bidraget i forhold til de formulerede delmål også er
andre områder, hvor uddannelsen bidrager væsentligt til en opkvalificering af de studerende,
og på længere sigt en bedre indsats over for børn og unge med særlige behov.
Det drejer sig for det første om, at de studerende er blevet mere reflekterende og fagligt
bevidste over deres praksis og for det andet, at de studerende er blevet opmærksomme
på at inddrage borgerne.
Disse to tillæg, som præsenteres først i nedenstående, indgår ikke direkte i ovenstående
gennemgang af de seks delmål med uddannelsen. De to efterfølgende er derimod behandlet
i gennemgangen. Det er evaluators vurdering, at de er så centrale, at der er
behov for at trække dem frem separat. Det sidste og sjette forhold er et forhold, som
evalueringen peger på som et udbytte, der med fordel kan styrkes på uddannelsen.
5.2.1 Kritisk refleksion og faglig identitet
Evalueringen peger på, at et centralt udbytte af uddannelsen er, at de studerende gennem
uddannelsen er blevet mere kritiske og stiller spørgsmålstegn ved deres egen praksis
og metoder (se tekstboksen nedenfor). Samtidig sætter de studerende spørgsmålstegn
ved og er kritiske over for kommunernes praksis og tilgange til forskellige forhold i
arbejdet med børn og unge. Det kan fx være kommunens tilgang til forældreinddragelse,
som er uklar eller fagligt kan anfægtes. På den måde er de studerende blevet opkvalificeret
fagligt i et omfang, der gør, at de føler sig sikre nok til at bruge deres faglighed til at
forbedre praksis på arbejdspladsen.
De kvantitative data viser, at 95 % af de studerende efter modul 5 vurderer, at de reflekterer
mere over deres egen praksis. Refleksionen over egen praksis er det forhold, hvor
flest studerende vurderer, at uddannelsen har betydning for deres praksis.
Lederne er enige i, at det er et område, hvor de studerende har udviklet sig meget i kraft
af uddannelsen, og de oplever en faglig stillingtagen fra de medarbejdere, der er i gang
med uddannelsen. Også de udvidede studievejledere og underviserne trækker dette udbytte
frem og understreger, at det spiller en stor rolle, at de studerende gennem den
dialogprægede undervisning hører om praksis i andre kommuner. Den kritiske stillingtagen
handler ifølge undervisere og udvidet studievejleder, jf. tekstboksen nedenfor, også
om en generelt større faglig bevidsthed og professionsidentitet hos de studerende, der
giver dem en faglig sikkerhed. En faglig bevidsthed og en identitet, der skabes og styrkes
gennem opkvalificeringen og fællesskabet omkring faget som et fælles sprog.
Mere kritisk og faglig begrundet stillingstagen til den daglige praksis
- ”Jeg stiller flere spørgsmålstegn til, hvordan det er, jeg arbejder. Jeg er mere kritisk. Det
giver mig mere faglighed, men det giver også en utryghed, da jeg kan se på min praksis, at
den ikke er den bedste på alle områder. Og så arbejder vi på at gøre det bedre” (studerende)
- ”De bliver fagligt langt mere bevidste, og de bliver villige til at sætte deres faglighed i spil,
forstået sådan, at de i højere grad påtager sig ansvaret for beslutninger og rejser dialoger og
debatter hjemme på deres arbejdspladser. Jeg har hørt det fra en arbejdsgiver, der siger: De
udfordrer os på den gode måde, hvor de siger, at måske kunne vi også gøre sådan og sådan,
og måske kunne det være lige så godt at vi gjorde sådan. Den faglige selvsikkerhed
fører til, at man har mere at bære ind i dialogen” (studievejleder)
47