Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

Evalueringen viser tillige, at nogle arbejdspladser gør en stor indsats for at give de studerende
på uddannelsen mulighed for at videreformidle den viden, som de har fået på uddannelsen,
så også kollegerne får et udbytte. På andre arbejdspladser bliver der ikke
gjort en indsats, og de studerende ærgrer sig over, at den viden, de har med tilbage,
ikke kommer deres kolleger og den organisation, de arbejder i, til gode, og dermed ikke
nødvendigvis får den ønskede effekt i forhold til den samlede indsats.
I efteråret 2009 vurderer 4 % af lederne, at afdelingen/organisation får et meget stort
udbytte, 60 % mener, udbyttet bliver stort, og 39 % mener, afdelingen/organisationen
får et mindre udbytte.
Figur 5.5: Er der afholdt nogle temamøder
eller på anden måde gjort en
indsats for at udbrede og anvende
den viden som medarbejderne har
52
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
52%
35%
30%
40%
Nej Ja, et enkelt
møde/anden
indsats
Forår 2009
Efterår 2009
18%
26%
Ja, op til flere
møder/indsatser
Kilde: Oxford Research 2009. Spørgeskemaundersøgelse med
ledere
n = 37 (forår 2009) og 46 (efterår 2009).
Som figur 5.5 illustrerer, er det i foråret og
efteråret 2009 henholdsvis halvdelen og
knap to tredjedel af lederne, der svarer, at
de på arbejdspladsen har afholdt et eller
flere videndelingsarrangementer. Evalueringen
viser, at disse arrangementer
spænder fra enkelte korte dagsordenpunkter
på teammøder til større temaarrangementer
for 40-50 deltagere. Mange steder
har studievejledningen taget del i sådanne
arrangementer og dermed støttet op om
den studerendes oplæg og fortalt generelt
om uddannelsen.
Udover formelle arrangementer, videndeles
der, jf. tekstboksen herunder, også i
mere uformelle former. De studerende
fortæller om uddannelsen og udbyttet fra
denne i pauser og til sociale arrangementer.
Men også når de drøfter sager, problemstillinger
eller generelle forhold i arbejdet
med kolleger og ledere, trækker de
studerende på uddannelsen. Hermed får
kollegerne indblik i, hvad uddannelsen
handler om, og hvordan de også kan få
udbytte af uddannelsen. Flere steder er kolleger og ledere gode til at spørge interesseret
ind til udbyttet, eksamensopgaverne og til emnerne på uddannelsen løbende. På andre
arbejdspladser er der ikke den samme interesse. Nedenstående tekstboks viser eksempler
på uformel videndeling.
Eksempler på uformel videndeling
- ”Det kan også være sådan, at de ser jeg har beskrevet noget i en statusrapport, og så spørger
de og siger: se det var lige det og det jeg skulle bruge i den sag. Så på den måde bliver det
udbredt lidt og når de andre også. Mine kolleger er mere opmærksomme på, at man lige har lidt
ekstra at komme med og hænge det op på, når man siger noget” (studerende)
- ”Vi deler kontor, og vi har haft nogle faglige diskussioner og overvejelser, som vi har haft gavn
af i teamet. Det har været rigtig godt i § 50 undersøgelserne, men meget af det er også på et
mere teoretisk plan. Men jeg synes altid, det er godt med sådanne diskussioner, for det får en til
at fokusere på fagligheden” (kollega)
- ”I forhold til et barn eller en ung kan det godt påvirke, hvad jeg foreslår, men det er svært at
sige, hvilken betydning det har, fordi vi ikke taler om det på arbejdspladsen. Jeg ved ikke, om
det vil få en betydning for slutbrugerne. Måske hvis vi får talt mere åbent om det” (studerende)