Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

grænsende, kan betyde, at både videndelingen og implementeringen på arbejdspladserne kan styrkes. 5.3.2 Faktorer der spiller ind på videndeling og implementering Som beskrevet i det tidligere afsnit er der både udfordringer og potentialer i forbindelse med at videndele og implementere uddannelsen på arbejdspladserne, så uddannelsen får en effekt på indsatsen over for børn og unge med særlige behov. I nedenstående vil der fokuseres på, hvad det er for faktorer, der spiller ind på videndelingen og implementeringen, for at afdække, hvordan videndeling og implementering kan styrkes. Fokus er på forholdene på arbejdspladsen og ikke på forholdene på uddannelsen. Forholdene på uddannelsen, der påvirker omsætteligheden og videndelingen, behandles i kapitlet om lærings- og undervisningsformer og i kapitlet om indholdet på uddannelsen. Konkrete planer for implementering og videndeling Overordnet viser evalueringen, at der flere steder, jf. nedenstående tekstboks, mangler en plan for, hvordan uddannelsen og de opkvalificerede studerende skal bruges på arbejdspladsen. Flere ledere er bevidste om, at de kunne gøre mere for at sætte de kompetencer, som de studerende tilegner sig på uddannelsen, i spil. Også de studerende og deres kolleger har fokus på denne problematik. Effekten af uddannelsen kan styrkes væsentligt af, at arbejdspladsen og ledelsen er mere aktive og strategisk anvender eller/og italesætter udbyttet på arbejdspladsen. Nogle kolleger, studerende og endog ledere efterspørger flere krav til, at kommunerne skal gennemtænke og i højere grad udarbejde en plan for, hvad de vil have ud af at sende medarbejdere af sted på uddannelsen. Men som lederne og de udvidede studievejledere samtidig er opmærksomme på, kan det også handle om at motivere til inddragelse og implementering ved at tydeliggøre, hvordan arbejdspladserne, ved at involvere sig og tænke mere strategisk i forbindelse med uddannelsen, kan få et større og konkret udbytte af uddannelsen. Det er evaluators vurdering, at videndeling og implementering først og fremmest skal ske gennem motivation og inspiration. På den anden side kan det overvejes, om der med baggrund i deltagertilskuddet kan stilles større krav til arbejdspladsens involvering uden at afskrække ledere fra at indvilge i at tilmelde flere medarbejdere på uddannelsen. 54 Manglende planer for at bruge uddannelsen strategisk på arbejdspladsen - ”Forventningerne har været, at uddannelsen skulle medføre et kvalitativt løft hos de medarbejdere, der er af sted, og det er delvist blevet indfriet. Og grunden til, at det kun er delvist, er, at vi som ledelse ikke har været mere bevidste om at benytte de kompetencer, som de studerende har tilegnet sig” (leder) - ”Det er demotiverende at have skiftende ledere, som på ingen måde interesserer sig for eller sætter sig ind i min uddannelse. Jeg kan godt mærke, at når mine kollegaer og ikke engang ledelsen gider høre på, hvad det er, jeg har lært, og ikke gider bruge mine kompetencer, så slår jeg sådan lidt ud med armene” (studerende) - ”Jeg håber uddannelsen kommer til at gøre en forskel, og det tror jeg. Man bliver lidt brudt op i sine metoder og måder at gøre tingene på. Hvis ikke det bliver kvalt i systemet. Problemet er, at rammerne ikke følger med. Der mangler en implementering eller en stillingtagen til, hvad gør vi nu, praksis kører ligesom ved siden af og tænkes ikke ind i en sammenhæng. Det er ledelsen, der burde tage stilling” (kollega)
På enkelte arbejdspladser bliver uddannelsen anvendt mere strategisk. De tiltag, som disse arbejdspladser anvender, kan med fordel videreformidles og bruges som inspiration på andre arbejdspladser som gode eksempler. På en arbejdsplads får de opkvalificerede medarbejdere i kraft af uddannelsen eksempelvis nye funktioner. På andre arbejdspladser indgår studerende som særlige ressourcepersoner på bestemte områder, mens praksis på andre arbejdspladser er, at de studerende har valgt emnet for det afsluttende projekt med udgangspunkt i udfordringer eller forhold på arbejdspladsen. Hvis det afsluttende projekt tager udgangspunkt i noget aktuelt for arbejdspladsen eller fx er en udvikling af en konkret politik, får arbejdspladsen direkte glæde af projektet, og det bliver tydeligt, hvad de studerende kan, og hvordan de kan opkvalificere indsatsen, hvis deres erhvervede viden implementeres og videndeles. I nedenstående tekstboks illustreres det, hvordan uddannelsen nogle steder anvendes målrettet. Eksempler på målrettet anvendelse af uddannelsen ”Der er en gruppe på tre fra en kommune, der er gået sammen om at udforme en undersøgelse i forhold til seksuelle overgreb og udforme en egentlig beredskabsplan og så efterfølgende at arbejde med implementeringen. Det er rigtig godt tænkt og rigtig godt gået. Og reaktionen på arbejdspladsen er: Har vi nogen der kan det? De er imponeret!” (studievejleder) ”Jeg forventer, at alle hver især gennemgår en udvikling. Ellers får de to socialfaglige koordinatorer, blandt andet på grund af uddannelsen, kompetencer, så de nu bliver teamledere. Selv om det ikke er en lederuddannelse, så har de gennemgået en udvikling, så de kan varetage mere ledelsesagtige job” (leder) For at styrke videndelingen og kollegernes og leders interesse og opbakning i at få del i udbyttet fra uddannelsen kunne ledere og kolleger også involveres mere direkte i uddannelsen. De udvidede studievejledere har allerede taget initiativ til at invitere lederne i opstarten af uddannelsen. En inddragelse af kollegerne på en enkelt undervisningsgang kunne også skabe ejerskab og interesse hos kollegerne. Samtidig vil det fungere som markedsføring af både uddannelsen og den udvidede studievejledningsfunktion. Andre medvirkende faktorer En gennemtænkt plan for, hvordan uddannelsen kan implementeres og videndeles på arbejdspladsen eller blot en italesættelse af muligheden for at udnytte de studerendes kompetencer, er en afgørende faktor for, i hvilket omfang udbyttet fra uddannelsen bliver til en effekt i indsatsen. Men der er også en række andre faktorer, som evalueringen peger på som medvirkende: 1. Kulturen for kommunikation og læring på arbejdspladsen 2. Personalegennemstrømning – ro på arbejdspladsen 3. De studerendes daglige arbejdsgange 4. Tid og ressourcer på arbejdspladsen 5. De studerende (tid og ressourcer, personlighed, faglig sikkerhed etc.) 6. Kolleger og leders interesse og opbakning Ovenstående faktorer kan være behjælpelige at have in mente i forbindelse med studievejledningens understøttelse af videndelingen. Ved at undersøge, hvad det er for faktorer, der gør sig gældende på de enkelte studerendes arbejdspladser, kan de udvidede studievejledere give den rigtige vejledning til de studerende og deres ledere og dermed 55
Page 1 and 2:
Forfatter: Microsof Sidst gemt: 11-
Page 3 and 4: Kapitel 5. Effekten af uddannelsen
Page 5 and 6: Kapitel 1. Indledning Oxford Resear
Page 7 and 8: initiativer i en retning, der styrk
Page 9 and 10: hele uddannelsesforløbet. Evalueri
Page 11 and 12: Evalueringen peger generelt på, at
Page 13 and 14: Kapitel 2. De studerende 2.1 Geogra
Page 15 and 16: 2.2 Sammensætning af de studerende
Page 17 and 18: Kapitel 3. Opbygning og struktur De
Page 19 and 20: 3.2 Alternative modeller og hensyn
Page 21 and 22: 4+4 eller 6 uger i træk? - ”Jeg
Page 23 and 24: et nødt til følge op på noget ar
Page 25 and 26: de opbygning fungerer efter hensigt
Page 27 and 28: Fordele ved at følges ad på uddan
Page 29 and 30: 3.6 Et sammenhængende forløb På
Page 31 and 32: Generelt var det vurderingen blandt
Page 33 and 34: Kapitel 4. Indholdet på uddannelse
Page 35 and 36: 4.1 Modul 1: Videnskabsteori og teo
Page 37 and 38: Eksempler på relevansen af modul 4
Page 39 and 40: der skal være i fokus på uddannel
Page 41 and 42: Kapitel 5. Effekten af uddannelsen
Page 43 and 44: Mere målrettet og effektiv indsats
Page 45 and 46: Ad 4: Tæt opfølgning på udviklin
Page 47 and 48: 5.2 Andre fokuspunkter i udbyttet a
Page 49 and 50: de foranstaltninger, som sættes i
Page 51 and 52: Figur 5.4: I hvilken grad vurderer
Page 53: Evalueringen viser, at den uformell
Page 57 and 58: Kapitel 6. Undervisnings- og lærin
Page 59 and 60: Mindre hold understøtter praksisn
Page 61 and 62: På modul 1 og 3 er der færre stud
Page 63 and 64: på modul 1 bundfælder sig og give
Page 65 and 66: Manglende sammenhæng mellem underv
Page 67 and 68: Kapitel 7. Samlet tilfredshed med u
Page 69 and 70: 7.1 Ledernes tilfredshed med uddann
Page 71 and 72: Kapitel 8. Den udvidede studievejle
Page 73 and 74: i forbindelse med videreformidling
Page 75 and 76: uddannelsen (fastlæggelse af uddan
Page 77 and 78: Studievejledere om udfordringer ved
Page 79 and 80: de bruger studievejledningen i forh
Page 81 and 82: 8.5.1 Samarbejdet på tværs af udd
Page 83 and 84: 8.6 Evaluators vurdering Evaluator
Page 85 and 86: 9.1 Omfanget af anvendelsen af vika
Page 87 and 88: Figur 9.2: Hvordan anvendes vikarpu
Page 89 and 90: Evalueringen peger således på, at
Page 91 and 92: Organiseringens betydning for optim
Page 93 and 94: er brug for vikarstøtte på arbejd
Page 95 and 96: vikarpuljemidler, ikke vurderer, at
Page 97 and 98: 10.1 Andel af projekter der opnår
Page 99 and 100: der kvalificerer undervisningen. De
Page 101 and 102: Mindre positivt vurderes det, at de
Page 103 and 104: det være fordelagtigt at afdække,
Page 105 and 106:
ledere er indsamlet gennem spørges
Page 107 and 108:
Spørgeskemaerne til underviserne b
Page 109 and 110:
11.3.3 Interview med udvidede studi
Page 111 and 112:
data og fortolkninger blev der på
Page 113 and 114:
Bilag 1: Farvekoder For at kunne id
show all

Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?