Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

Disse resultater ligger i forlængelse af, hvad lederne i de kvalitative interview peger på;
at der generelt er behov og vilje til at inddrage de udvidede studievejledere i arbejdet
med at gøre uddannelsen anvendelig på arbejdspladsen, men at flere ikke ved, at den
udvidede studievejledning kan bistå med det. Nedenstående tekstboks er et eksempel
herpå.
Af figur 8.4 fremgår det yderligere, at ca. hver femte leder, der ikke har været i kontakt
med studievejledningen, angiver, at det er fordi, det ikke har været muligt at finde tid til
det. Derudover er det interessant, at en markant større andel af ledere i forbindelse med
delevalueringen i efteråret 2009 vurderer, at de ikke har behov for den type vejledning,
som studievejledningen tilbyder. Det indikerer, at der er en væsentlig andel af de studerendes
ledere, der bevidst vælger studievejledningen fra. De kvalitative interview med
lederne uddyber dette forhold. Flere ledere peger på, at de ikke har tid eller behov for at
være i kontakt med den udvidede studievejledning i løbet af uddannelsesperioden. Begrundelserne
for dette er forskelligartede, som nedenstående tekstboks illustrerer.
Hvorfor lederne ikke anvender den udvidede studievejledning
- ”Jeg tror nu, studievejledningen kan bruges til mange gode ting. Vores problem har bare været,
at timingen har været dårlig. Tidspunktet hvor uddannelsen blev skudt i gang, var kritisk -
midt i kommunesammenlægningen” (leder)
- ”Jeg ved godt, at det er et stående tilbud [at få studievejledningen ud på arbejdspladsen],
men jeg har ikke benyttet mig af det. Måske er det fordi, jeg er bange for, at det kan blive lidt
af et hundeslagsmål, hvor der kommer en ud og taler medarbejdernes sag, og siger, at man
skal prioritere uddannelse, videndeling og implementering osv. Så kan jeg så sidde på den anden
side og sige, at vi bliver nødt til at prioritere driften. Det tror jeg faktisk ikke, at vi ville få så
meget ud af” (leder)
- ”Jeg tror, at der er flere arbejdspladser og ledere, der kunne drage nytte af at have en studievejleder
ude, og fortælle om uddannelsen og sætte den i perspektiv i forhold til arbejdspladsen.
Det er bare ærgerligt, at det primært er de steder, hvor der i forvejen er fokus på udvikling og
proces, at vi kommer ud – dem der har mest brug for, at vi kommer ud, er sværest at få fat på,
og har mindst kultur for det” (studievejleder)
Resultaterne af evalueringen peger dermed på, at studievejledningen også har svære
arbejdsbetingelser i forhold til lederne. Flere ledere vurderer, at de ikke har tid til at inddrage
studievejledningen i deres implementering af uddannelsen, mens andre, og en
stigende andel af lederne, bevidst fravælger studievejledningen.
De ledere, som har benyttet sig af studievejledningen, benytter sig, ifølge spørgeskemaundersøgelserne,
primært af tilbuddet om at modtage vejledning i forhold til det faglige
indhold på modulet og i forhold til at implementere og dele den viden, som medarbejderne
får på uddannelsen med resten af arbejdspladsen 13 . Flere ledere peger desuden på, at
13 Hhv. 3 ledere ud af 9 (33 %) i foråret 2009, og 4 ud af 10 ledere (40 %) i efteråret 2009 angiver, at de har
modtaget vejledning fra studievejledningen i forhold til at implementere og dele den viden medarbejderne har
fået på uddannelsen med resten af arbejdspladsen.
78
Leder der ikke kender til mulighederne i studievejledningen
- ”Jeg vidste ikke, at der var en studievejledning der kunne bistå i uddannelsesplanlægning og
omsætningen af uddannelsen til praksis på arbejdspladserne. Det kunne jeg da godt have ønsket
at have inddraget tidligere på uddannelsen…” (leder)