Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

et nødt til følge op på noget arbejde eller tage sig af et akut opstået behov i forbindelse
med de sager eller de børn, de arbejder med. Det er dog ikke en udfordring, der er altoverskyggende,
og underviserne vurderer, at de studerende er overvejende engagerede,
aktive og forberedte i forbindelse med uddannelsen.
Samtidig viser evalueringen, at de studerende, der oplever store udfordringer med at få
hverdagen til at hænge sammen med både uddannelse og arbejde, oftest forklarer det
med arbejdspladsrelaterede faktorer. Der er ikke det tidsmæssige rum i arbejdet, som
uddannelsen kræver af de studerende, og de studerende bliver ikke aflastet tilstrækkeligt.
Disse studerende følger, jf. nedenstående citat, ikke uddannelsen inden for de rammer,
som det er tiltænkt, i og med de arbejder de dage, hvor de egentlig har fri til at
læse.
Ikke alle bruger læsedagene på at læse
- ”Den uge du er af sted, er du nødt til også at være på i forhold til arbejdet for at undgå, at
det står i flammer, når man kommer tilbage. Jeg er ikke inde på arbejdet, men arbejder hjemmefra
og tjekker mails og sådan lige for at holde øje. De dage, hvor vi har læsedage, der arbejder
vi” (studerende)
Der er en del variation i undervisernes vurdering. Nogle oplever de studerende som meget
engagerede og forberedte, mens andre oplever, at de studerende ikke har læst, og
derfor ikke får det udbytte af undervisningen, som de kunne have fået.
I forhold til arbejdspresset og muligheden for at have tid til at forberede sig tilstrækkeligt
peger evalueringen også på, at det har stor betydning for de studerende, at undervisningsplanerne
kommer ud i god tid, og at det tidligt i forløbet er klart, hvad der er primært
pensum, og hvor dette kan skaffes.
Det tyder således på, at det er forholdene på arbejdspladsen, der er mest afgørende i
forhold til at få tid og ressourcer til uddannelsen. Herunder er det især de rammer, som
ledelsen giver den studerende og den studerendes egne muligheder for at sige fra og
skabe sig gode rammer for uddannelsesforløbet, snarere end det er opbygningen, der er
afgørende. Derfor vurderer evaluator, at mange af de studerende, der finder den nuværende
struktur udfordrende, vil have lignende problemer med andre opbygninger. Og
endog større problemer med en opbygning, hvor der ikke er afsat læsedage.
3) Arbejdspladsernes muligheder for at planlægge arbejdet i uddannelsesforløbet indgår
som et hensyn af flere årsager. For det første handler det om kollegernes arbejdspres, og
derigennem kollegernes indstilling til uddannelsen både generelt og i forhold til, om de
selv har lyst til at tilmelde sig uddannelsen. For det andet har det også betydning for
ledernes indstilling til uddannelsen, idet administrative omkostninger, arbejdspres og brist
i driften skal undgås. Det viser sig imidlertid, at kolleger og ledere vurderer, at det er
udfordringer, der også vil være til stede i andre modeller. Og mange steder skyldes udfordringerne,
jf. nedenstående tekstboks, at der er tilmeldt for mange medarbejdere på
uddannelsen på én gang.
Planlægning på arbejdspladsen
- ”I alt er der mange fra arbejdspladsen af sted, også for mange. Der mangler hænder til at tage
over, og når det er rådgivere, så ligger sagen stille, eller der er en kollega, der skal tage over,
men det er svært at sætte en anden ind i det. Det slider noget på os, der er tilbage. Derudover
kan det være hæmmende for sammenholdet på arbejdspladsen, at der hele tiden er kolleger på
uddannelse. Det er fx svært at aftale supervision, hvis alle skal være der” (kollega)
- ”Uddannelse betyder man er væk. Sådan er det. Og derfor tror jeg ikke, at det giver så meget
at gøre noget andet med strukturen, hvor de er væk på en anden måde. Det vil bare være et
problem, fordi folk er væk, når de er på uddannelse, sådan er det” (leder)
23