Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Endnu et hensyn i denne forbindelse handler om muligheden for vikardækning. Der kan skabes en mere kontinuerlig vikardækning, hvis uddannelsen forløber over et samlet forløb på et år. Men omvendt vil en anden opbygning ikke forbedre udbuddet af kvalificerede vikarer, der kan overtage de komplicerede sager, der ofte er dem, der fylder. På baggrund af ovenstående er det evaluators vurdering, at der i de fleste sammenhænge vil være planlægning forbundet med medarbejderes fravær ved efteruddannelse. Alternative opbygninger vil kun i begrænset omfang påvirke muligheden for få en bedre vikardækning. På den baggrund vurderer evaluator, at hensynet kun vægtes i et begrænset omfang, når det gælder overvejelser om alternative opbygninger. 4) Med udgangspunkt i både ledernes udmeldinger og de studerendes beskrivelser af deres udbytte er det klart, at vekselvirkningen mellem arbejde og uddannelse er afgørende for udbyttet og effekten af uddannelsen. For nogle ledere er det også et element, der gør dem mere positivt indstillede over for uddannelsen sammenlignet med andre efteruddannelser. Det er en udbredt udfordring i forbindelse med efteruddannelse at skabe de rette rammer for en omsætning til praksis, og det er på baggrund af evalueringen et hensyn, der er vigtigt i forhold til søgningen til uddannelsen og effekten på indsatsen over for børn og unge med særlige behov. Både ledere og studerende peger på, hvordan vekselvirkningen er positiv, idet de studerende bibeholder tilknytningen til arbejdspladsen. 3.2.3 Den samlede vurdering af opbygningen På baggrund af ovenstående vurderer evaluator, at hensyn 1) om at sikre læring og refleksion i uddannelsessituationen og hensyn 4) om at skabe de bedst mulige rammer for at implementere indsatsen er særlig centrale. Men ligeså centralt er det at holde fast i en opbygning, der giver mulighed for at få SVU. Hensyn 1) taler for en struktur, hvor undervisningen er spredt ud over en vis periode i modsætning til komprimerede forløb. Hensyn 4) taler for forløb, hvor de studerende har mulighed for at veksle mellem arbejde og uddannelse, idet denne model har vist sig at styrke en løbende implementering, så omsætningen fra uddannelse til praksis ikke først bliver aktuel og mulig, når hele uddannelsesforløbet er slut. Dertil kommer, at de studerende og arbejdspladserne også ser væsentlige fordele i at bibeholde tilknytningen til arbejdspladsen, sagerne og børnene af hensyn til både borgerne og de studerendes egne faglige standarder. Det skal undgås, at de studerende pga. uddannelsen ikke kan levere den indsats, der er påkrævet over for borgerne. Udover muligheden for at få SVU og de fire hensyn behandlet ovenfor skal det inddrages, at det har været formålet at skabe en uddannelse, hvor de studerende oplever et fælles forløb og et sammenhold, der indbyder til samarbejde i studiegrupper og netværk. Dette formål er opnået med den nuværende opbygning, men kan, hvis dette formål skal vægte tungt, styrkes yderligere gennem en struktur, hvor uddannelsen færdiggøres på et år. Det giver til gengæld ikke helt så gode rammer for den løbende kobling fra uddannelse og teori til praksis og tilbage igen, jf. hensyn 4). Det er evaluators vurdering, at implementeringen er vigtigere at styrke. Ikke mindst da det sociale fællesskab i den nuværen- 24 Fordele og ulemper ved vekselvirkningen - ”Jeg synes, der er fordele ved vekselvirkningen mellem skole og arbejde. Nogle gange i perioderne har jeg tænkt, at det kunne være rart, at det lå mere koncentreret i ét forløb, men det er kun noget, jeg lige tænker, når jeg er presset. Fordelen ved vekselvirkningen er, at der er mulighed for at implementere det vi lærer(…) For mig ville det være rart nok, at have en struktur, hvor man tog fem uger i træk på skole og så holdt fri fra arbejde. Men det ville være svært for de familier, jeg arbejder med” (studerende, leverandør)
de opbygning fungerer efter hensigten, og underbygger de studerendes muligheder for at samarbejde og tilegne sig praksisnær viden i et trygt og dialogorienteret læringsrum. Samlet vurderer evaluator, at 4+4 opbygningen, der benyttes nu, i stort omfang underbygger de hensyn, der er vigtige ifølge interessenterne og formålet med uddannelsen og de tilknyttede initiativer. Det betyder ikke, at andre opbygninger ikke kan fremme enkelte hensyn og uddannelsespædagogiske greb i diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet, afhængigt af de prioriteringer der vælges. Men det er evaluators vurdering, at den nuværende opbygning er den, der imødekommer de vigtigste hensyn bedst muligt. 3.2.4 Yderligere hensyn i en fremtidig opbygning af uddannelsen 4+4 modellen er i følge evaluator den model, der tager bedst hensyn til de elementer, der er særlig vigtige i opbygningen af uddannelsen, men i og med, at der er en reform af diplomuddannelserne på vej, er det uvist, om 4+4 modellen i sin nuværende form er en mulighed i fremtiden. I Undervisningsministeriet er nedsat en referencegruppe, hvor der arbejdes hen mod en fælles bekendtgørelse for diplomuddannelserne. Arbejdet er igangsat på baggrund af en evaluering af diplomuddannelserne gennemført af Dansk Evalueringsinstitut i 2007. Arbejdet er stadig nyt, og næste skridt er en nedsættelse af en række faglige fælles udvalg, der skal være med til at udstikke de faglige rammer i bekendtgørelsen. 7 Arbejdet tyder indtil videre på, at der bliver tale om nye modulstørrelser og nye fordelinger af ECTS-point på modulstrukturen. Derfor er det usikkert, hvad der er muligt med den nye bekendtgørelse. Det kan dog stadig konkluderes, hvad det er for fordele ved 4+4 modellen, der er vigtige at holde fast ved i en fremtidig opbygning af diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet. På udviklingskonferencen var der enighed om, at der i en fremtidig opbygning fortsat skal lægges vægt på: • Muligheden for at få SVU • Skabelsen af et sammenhængende studieforløb • Skabelsen af et forløb, der giver mulighed for at ”være studerende” • Skabe rammer, der underbygger de studerendes deltagelse i studiegrupper • Veksling mellem arbejde og uddannelse for at styrke anvendelsen af uddannelsen • Hensyntagen til at nogle studerende har lang transporttid • Muligheden for at stige af og på uddannelsen (særligt pga. barselsorlov) 3.3 Deltagertilskud Som et særligt tiltag i forbindelse med diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet ydes deltagertilskud til de studerende, der tilmelder sig den samlede uddannelse, og tager modulerne i den tiltænkte rækkefølge. Med deltagertilskuddet bliver prisen for den samlede uddannelse 6.000 kr., hvor prisen pr. modul uden deltagertilskuddet på de forskellige uddannelsessteder varierer fra kr. 6.900 til kr. 7.500 pr. modul. 8 7 Evalueringen Diplomuddannelserne – fleksibilitet og gennemsigtighed og samtale med Tine Føns, Undervisningsministeriet. 8 www.dsh-k.dk, www.dsh-o.dk, www.ucvest.dk, www.viauc.dk 25
Page 1 and 2: Forfatter: Microsof Sidst gemt: 11-
Page 3 and 4: Kapitel 5. Effekten af uddannelsen
Page 5 and 6: Kapitel 1. Indledning Oxford Resear
Page 7 and 8: initiativer i en retning, der styrk
Page 9 and 10: hele uddannelsesforløbet. Evalueri
Page 11 and 12: Evalueringen peger generelt på, at
Page 13 and 14: Kapitel 2. De studerende 2.1 Geogra
Page 15 and 16: 2.2 Sammensætning af de studerende
Page 17 and 18: Kapitel 3. Opbygning og struktur De
Page 19 and 20: 3.2 Alternative modeller og hensyn
Page 21 and 22: 4+4 eller 6 uger i træk? - ”Jeg
Page 23: et nødt til følge op på noget ar
Page 27 and 28: Fordele ved at følges ad på uddan
Page 29 and 30: 3.6 Et sammenhængende forløb På
Page 31 and 32: Generelt var det vurderingen blandt
Page 33 and 34: Kapitel 4. Indholdet på uddannelse
Page 35 and 36: 4.1 Modul 1: Videnskabsteori og teo
Page 37 and 38: Eksempler på relevansen af modul 4
Page 39 and 40: der skal være i fokus på uddannel
Page 41 and 42: Kapitel 5. Effekten af uddannelsen
Page 43 and 44: Mere målrettet og effektiv indsats
Page 45 and 46: Ad 4: Tæt opfølgning på udviklin
Page 47 and 48: 5.2 Andre fokuspunkter i udbyttet a
Page 49 and 50: de foranstaltninger, som sættes i
Page 51 and 52: Figur 5.4: I hvilken grad vurderer
Page 53 and 54: Evalueringen viser, at den uformell
Page 55 and 56: På enkelte arbejdspladser bliver u
Page 57 and 58: Kapitel 6. Undervisnings- og lærin
Page 59 and 60: Mindre hold understøtter praksisn
Page 61 and 62: På modul 1 og 3 er der færre stud
Page 63 and 64: på modul 1 bundfælder sig og give
Page 65 and 66: Manglende sammenhæng mellem underv
Page 67 and 68: Kapitel 7. Samlet tilfredshed med u
Page 69 and 70: 7.1 Ledernes tilfredshed med uddann
Page 71 and 72: Kapitel 8. Den udvidede studievejle
Page 73 and 74: i forbindelse med videreformidling
Page 75 and 76:
uddannelsen (fastlæggelse af uddan
Page 77 and 78:
Studievejledere om udfordringer ved
Page 79 and 80:
de bruger studievejledningen i forh
Page 81 and 82:
8.5.1 Samarbejdet på tværs af udd
Page 83 and 84:
8.6 Evaluators vurdering Evaluator
Page 85 and 86:
9.1 Omfanget af anvendelsen af vika
Page 87 and 88:
Figur 9.2: Hvordan anvendes vikarpu
Page 89 and 90:
Evalueringen peger således på, at
Page 91 and 92:
Organiseringens betydning for optim
Page 93 and 94:
er brug for vikarstøtte på arbejd
Page 95 and 96:
vikarpuljemidler, ikke vurderer, at
Page 97 and 98:
10.1 Andel af projekter der opnår
Page 99 and 100:
der kvalificerer undervisningen. De
Page 101 and 102:
Mindre positivt vurderes det, at de
Page 103 and 104:
det være fordelagtigt at afdække,
Page 105 and 106:
ledere er indsamlet gennem spørges
Page 107 and 108:
Spørgeskemaerne til underviserne b
Page 109 and 110:
11.3.3 Interview med udvidede studi
Page 111 and 112:
data og fortolkninger blev der på
Page 113 and 114:
Bilag 1: Farvekoder For at kunne id
show all

Kapitel 2. De studerende - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?