Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

3.2. Amtskommunens opgaver.
108
Gældende ret.
Efter bistandslovens § 32, stk. 5 og 6, er der pålagt amtsrådet
forskellige forpligtelser til at yde kommunen og § 3-udvalget
vejledning og konsulentstøtte såvel i planlægningen som i udførelsen
af kommunens og udvalgets virksomhed, herunder forebyggelse
af, at ophold uden for hjemmet bliver nødvendig.
Efter bistandslovens § 33, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen i
samarbejde med amtsrådet, når der er truffet beslutning om at
anbringe et barn uden for hjemmet, vælge et egnet opholdssted,
jf. §§ 66 og 96.
Bistandslovens § 32, stk. 6, blev indsat, og §§ 32, stk. 5, og
33, stk. 4, fik deres nuværende formulering ved ændring af bistandsloven
pr. 1. januar 1985.
Formålet med ændringerne var at forbedre grundlaget for samarbejdet
mellem kommune og amtskommune.
Amtskommunernes forpligtelse til at stille konsulentbistand til
rådighed for kommunerne blev præciseret, idet amtsrådets forpligtelse
til at deltage i det opsøgende arbejde vedrørende børn og
unge er en understregning af den hidtil gældende bestemmelse om,
at amtsrådet skal yde kommunen vejledning og konsulentstøtte.
Det samarbejde mellem kommunerne og amtskommunerne om valg af
opholdssted, som skal ske efter bistandslovens § 33, stk. 4,
forudsættes tilrettelagt ud fra lokale forhold, herunder såvel
den enkelte kommunes egen sagkundskab som de enkelte sagers karakter.
Kompetencen til at træffe den endelige beslutning om anbringelsesstedet
tilkommer kommunen.