Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

211
opfattelse ikke sættes en aldersgrænse for den initiativret, der
herved tillægges barnet eller den unge.
Det materielle kriterium i bestemmelsen forhindrer efter udvalgets
opfattelse, at der gives barnet eller den unge en adgang til frit
at bestemme, hvor det vil bo.
Da et forbud mod flytning eller hjemtagelse er en meget indgribende
afgørelse over for forældremyndighedens indehaver, foreslår
udvalget, at kompetencen til at træffe beslutning herom tillægges
børne- og ungdomsnævnet/børne- og ungeudvalget i forældremyndighed
s indehaver ens opholdskommune.
Dette giver efter udvalgets opfattelse et bedre grundlag for en
opfølgning af sagen end de gældende regler, hvor afgørelsen træffes
af plejeforældrenes kommune. En afgørelse om, at barnet eller den
unge ikke må flyttes eller hjemtages, bør efter udvalgets opfattelse
føre til, at det overvejes, om der er behov for at iværksætte
hjælpeforanstaltninger over for barnet eller den unge.
Da bestemmelsen imidlertid bæres af hensynet til barnet eller den
unge, skal der forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra
den stedlige, dvs. plejeforældrenes kommune, som vil være nærmest
til at bedømme barnets eller den unges forhold og dets relation
til plejefamilien. En sådan obligatorisk høring er efter udvalgets
mening nødvendig for at få en helhed i vurderingen af situationen.
En fyldig dokumentation fra begge kommuner vil også være en forudsætning
for ankemyndighedens bedømmelsesmuligheder.
Den gældende bestemmelse, hvorefter flytning eller hjemtagelse
efter 2 år kun kan ske efter forudgående tilladelse, foreslås
afskaffet. Bestemmelsen er efter udvalgets opfattelse problematisk,
idet den af plejeforældre ofte opfattes, som om den sikrer
dem en "ret" til barnet efter de 2 år. Materielt er retsstillingen
den samme uden bestemmelsen, og muligheden for en myndighedsindgriben
er sikret ved, at der i de omhandlede situationer kan
træffes en foreløbig beslutning.