Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

165
gennem reglernes placering, idet kap. 18 er forbeholdt "hjælpeforanstaltninger
uden samtykke". I dette kapitel fastlægges en
række retsgarantier i tilslutning til indgreb uden samtykke. Et
af de afgørende materielle kriterier for at bringe disse procedureregler
i anvendelse, herunder tilbyde advokatbistand, er det
manglende samtykke.
Kritik af gældende regler
Overskriften til kap. 18 synes at antyde, at det kun er efter
bestemmelserne i dette kapitel, der kan iværksættes foranstaltninger
uden samtykke. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet
der også kan træffes beslutning om foranstaltninger efter § 33,
selv om indehaveren af forældremyndigheden modsætter sig dette,
jf. vendingen "så vidt muligt i forståelse med". § 34 fastsatte i
den indtil 1. januar 1990 gældende formulering, at en sådan beslutning
skulle træffes i et møde i det sociale udvalg. Retsbeskyttelsen
lå i disse tilfælde i mødekravet, således at kompetencen
til at træffe beslutningen ikke kunne delegeres til
forvaltningen. Med virkning fra 1. januar 1990 er kompetencen til
at træffe beslutning efter § 34 henlagt til det særlige udvalg
efter den sociale styrelseslovs § 3. Delegationsforbuddet er
således opretholdt. En anbringelse uden samtykke kan dog kun
iværksættes efter reglerne i kap. 18 (afsnit VIII). En anden
vigtig modifikation er, at en beslutning truffet efter § 34 ikke
kan gennemtvinges.
I kap. 15 findes bestemmelser, der giver mulighed for at træffe
beslutninger vedrørende barnet, hvadenten der foreligger samtykke
eller ej, jf. herved formuleringen "så vidt muligt i samarbejde
med" i § 66, stk. 4. Efter § 67, stk. 2, kan der - uanset om der
foreligger samtykke eller ej - træffes beslutning om at afbryde
forbindelsen mellem barnet og indehaveren af forældremyndigheden,
i øvrigt uanset om anbringelsen er sket tvangsmæssigt eller med
samtykke. Hvis beslutningen om afbrydelse vedrører en periode ud
over 3 måneder, skal den træffes efter reglerne i § 126.
Der gælder således en række forskellige processuelle regler for
de beslutninger, der kan træffes vedrørende børn og unge. Når der