Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

110
Efter bistandslovens § 29 er amtsrådet forpligtet til at stille
sagkyndig bistand til rådighed for den kommunale rådgivning eller
i særlige tilfælde selv at påtage sig vejledningsarbejdet.
Den af den tidligere særforsorg ydede specialrådgivning er efter
denne bestemmelse opretholdt som et led i forvaltningens eller
specialinstitutionernes udadrettede virksomhed.
UdvaJLaets overvejelser.
Det er udvalgets opfattelse, at samarbejdet mellem kommune og
amtskommune på området er af den störste betydning i udviklingen
af indsatsen over for børn og deres familier.
Udvalget er imidlertid ikke nedsat med henblik på at udvikle
pædagogikken eller metoderne i arbejdet med børn og unge og ej
heller med henblik på at udvikle nye initiativer på området.
Udvalget stiller derfor ikke forslag til ændring af indholdet i
reglerne, der berører samarbejdet mellem kommune og amtskommune.
Udvalget stiller alene forslag til en sproglig ændring af bistandslovens
§ 32, stk. 5 og 6, jf. lovudkastets § 1.3.
• .
Det er udvalgets opfattelse, at opdelingen i stk. 5 og stk. 6 må
anses for historisk betinget.
Som begrundelse for forslaget skal endvidere anføres, at udvalget
med forslaget til en ændret formulering har ønsket at pege på, at
en forebyggende indsats ikke blot knytter sig til forebygggelse
af anbringelser uden for hjemmet, men dækker et bredere område.
Med hensyn til amtsrådets forpligtelse efter bistandslovens §
32, stk. 5, til at yde vejledning og konsulentstøtte både til
kommunen og § 3-udvalget foreslås det i § 1.3, at "det særlige
udvalg w udgår af bestemmelsen. Får børne- og ungdomsnævnet/børne-
og ungeudvalget behov for (yderligere) bistand fra amtskommunen,
vil bistand kunne rekvireres gennem kommunen.
•