Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

249
forelægge sagen for børne- og ungdomsnævnet/børne- og ungeudvalget,
hvis en begæring om hjemgivelse ikke kan imødekommes. De
parter, der kan fremsætte en begæring om hjemgivelse, er forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år.
Praksis viser, at der er behov for at kunne støtte unge ud over
det 18. år med de hjælpeforanstaltninger, som retter sig mod børn
og unge. Det findes på den anden side ikke hensigtsmæssigt at
kunne støtte en person efter børnereglerne uanset pågældendes
alder, sådan som de gældende regler giver mulighed for.
Der foreslås derfor i stk. 2 en mulighed for at udstrække anvendelsen
af visse af hjælpeforanstaltningerne for børn og unge til
det 20. år, hvis den unge er indforstået hermed. Efter forslaget
skal således foranstaltninger i form af en rådgiver eller døgnophold
i institution, plejefamilie eller andet egnet opholdssted
kunne opretholdes indtil den unge fylder 20 år.
Til S 1.13
Bestemmelsen viderefører den gældende lovs § 35 med en tydeliggørelse
af, at det alene er Den Sociale Ankestyrelse, der har
adgang til at træffe beslutning om iværksættelse af tvangsmæssige
foranstaltninger.
Der er tale om en ex officio beføjelse for såvel amtsankenævn som
Ankestyrelse. Det vil sige, at der ikke nødvendigvis skal foreligge
en henvendelse om indgriben, selv om dette vil være det
almindeligste. Der er ingen begrænsning med hensyn til, hvem der
kan rette henvendelse om iværksættelse af undersøgelse eller
foranstaltninger. Eksempelvis vil et barn eller en ung kunne
henvende sig. Ankestyrelsen og amtsankenævnet afgør selv, om
henvendelsen skal realitetsbehandles.
For så vidt angår styrelseschefens adgang til at træffe beslutning
om iværksættelse af foreløbige foranstaltninger henvises til
kap. 6, afsnit 6 samt bemærkningerne til § 1.11.