Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

194
10. Børn og unges retsstilling (høringsret, med- og selvbestemmelse,
proceshabilitet og repræsentation).
Indledning.
I alle de nordiske lande er der gennemført regler, der tager
sigte på at give børn over en vis alder indflydelse på deres
egne personlige forhold. Et eksempel herpå er reglen i den danske
myndighedslovs § 26, hvorefter der, før der træffes afgørelse i
en sag om forældremyndighed eller samværsret, skal finde en samtale
sted med barnet herom, hvis barnet er fyldt 12 år.
Tilsvarende regler findes i Norge og Sverige, men i disse lande
fremstår reglerne, der svarer til den danske myndighedslovs § 26,
som en naturlig konsekvens af mere generelle regler om større
børns indflydelse på deres egne personlige forhold. Eksempelvis
har den norske børnelovs § 31 følgende ordlyd:
"Efterhånden som barnet udvikles og modnes, skal forældrene høre,
hvad barnet har at sige, før de træffer afgørelse om personlige
forhold for barnet. De skal lægge vægt på, hvad barnet mener. Det
samme gælder for andre, som barnet bor hos, eller som har med
barnet at gøre. Når barnet er fyldt 12 år, skal det have adgang
til at sige sin mening, før der træffes afgørelse om personlige
forhold for barnet, herunder i en sag om hvem af forældrene det
skal bo hos. Der skal lægges stor vægt på, hvad barnet mener"#
Den svenske Föräldrabalks kap. 6, § 11 har følgende ordlyd:
"Forældremyndighedsindehaveren har ret til og er forpligtet til
at træffe bestemmelse i spørgsmål, som vedrører barnets personlige
anliggender. Forældremyndighedsindehaveren skal herved i takt med
barnets stigende alder og udvikling tage stadigt større hensyn
til barnets synspunkter og ønsker".
Arbejdsgruppen bag den danske myndighedslovs ændring i 1985 gav i
betænkning 985/1983 s. 52 f. udtryk for den opfattelse, "at udviklingen
henimod at styrke barnets ret til selv- og medbestemmelse
bør fortsætte". Arbejdsgruppen fandt, at en eventuel lovregulering