Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

207
i den almindelige vejledning af forældrene i forbindelse med
sagen.
I den forbindelse finder udvalget det vigtigt at understrege, at
kommunen, børne- og ungdomsnævnet eller Ankestyrelsen har en
særlig forpligtelse til at yde støtte til de forældre, der giver
udtryk for et ønske om advokatbistand, men som ikke er i stand
til eller ikke ønsker at tage kontakt med en advokat. I sådanne
tilfælde bør der udfoldes en aktiv indsats for at skaffe forældrene
en advokat. Eventuelt ved at formidle en kontakt mellem
forældrene og en advokat. Udvalget er bekendt med, at denne fremgangsmåde
følges af Ankestyrelsen, og at Ankestyrelsen i særlige
tilfælde har fået bistand fra Advokatrådet.
Med hensyn til salær og godtgørelse til advokaten foreslår udvalget,
at der skal gælde de samme regler, som gælder i tilfælde,
hvor der er meddelt fri proces, jf. udkastets § 3.2, stk. 5, og
bemærkningerne hertil.
12. Privat familiepleje.
Gældende ret
Reglerne om privat familiepleje findes i bistandslovens § 65 og §
124. Efter disse regler skal der ved etablering af et privat
familieplejeforhold vedrørende et barn under 14 år søges plejetilladelse
hos kommunalbestyrelsen i plejeforældrenes opholdskommune.
Plejetilladelse kan kun udstedes, når opholdet hos den konkrete
plejefamilie kan antages at være til gavn for barnet.
Bistandsloven pålægger den stedlige kommune at føre tilsyn med
forholdene i plejehjemmet, og tillægger § 3-udvalget særlige
beføjelser i tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver ønsker
at hjemtage eller flytte barnet eller den unge. Udvalget kan
således nægte hjemtagelse og flytning, og efter 2 års ophold i en
privat familiepleje forudsætter en flytning eller hjemtagelse en
forudgående godkendelse fra udvalget, jf. § 65, stk. 6, og § 124.