Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

192
forældrene, at sagen undergives en fornyet behandling. Fristen
for genbehandling er i loven sat til 1 år.
Hvis en hjælpeforanstaltning uden samtykke skal opretholdes i
mere end 1 år, kræves der således en ny afgørelse efter § 123,
stk. 1, senest på 1 -årsdagen for den endelige afgørelse i § 3udvalget.
Kritik af gældende realer.
Den fornyede behandling af sagen skal finde sted, uanset at der
måske for ganske nylig er truffet afgørelse i ankeinstansen på en
klage over den tidligere (først trufne) afgørelse.
Den gældende bestemmelse i § 123, stk. 2, rummer således en risiko
for, at der aldrig kan blive en rimelig ro i en børnesag som
følge af 1-års fristens beregning.
Den indehaver af forældremyndigheden, der stadig ønsker ankesystemets
bedømmelse af kommunens årlige behandling af, om grundlaget
for anbringelsen efter § 123 fortsat er opfyldt, kan udvirke,
at sagen så at sige til stadighed er til behandling et
sted i systemet.
Dette skaber en uro og usikkerhed hos det anbragte barn eller den
anbragte unge, som må anses for yderst skadelig.
Udvalgets overvejelser.
Med udvalgets forslag om en regelmæssig vurdering hver 6. måned
af den udarbejdede plan for barnets eller den unges ophold uden
for hjemmet, jf. udkastets § 2.5, stk. 2, sikres alle anbringelsessager
en opfølgning, hvilket udvalget tillægger stor betydning.
Med en lovbunden forpligtelse til en regelmæssig revision af alle
anbringelsessager vil reglen om genbehandling af de tvangsmæssigt
gennemførte anbringelser få mindre betydning for den indholdsmæssige
opfølgning af disse sager. Efter udvalgets opfattelse bør
bestemmelsen imidlertid bibeholdes som en retssikkerhedsgaranti.