Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

43
Når barnet efter anbringelsen forventes hjemgivet, er den fortsatte
kontakt et vigtigt og nødvendigt led i at skabe kontinuitet
i barnets relationer. Retten til samvær må forstås med udgangspunkt
i barnets udvikling, idet forældrene har en vigtig rolle
som instrumenter for barnets udvikling, også selv om de ikke
magter at have barnet boende i en kortere eller længere periode.
Der er en række alment menneskelige grunde til, at samværet med
forældrene er af betydning for barnet. Her kan fremhæves 2, som
har særlig betydning for det anbragte barns udvikling: 1) Forældrene
udgør en vigtig - den vigtigste - del af barnets historie,
de er en del af barnets selvforståelse, og barnet har behov for
at kende sine vigtige samspilspartnere for at vide, hvem det selv
er. 2) Brudte kontaktforhold sætter sig fast i en personlighed
som drømme eller som stivnede indre billeder. Derfor er en fortsat
levende kontakt mellem barnet og forældrene nødvendig for barnets
udvikling, også selv om formålet væsentligst er, at barnet skal
bruge kontakten for at forstå, hvorfor forældrene ikke kunne
klare at tage sig af det.
Omfang og hyppighed af kontakt må vurderes ud fra barnets udviklingstrin
og ud fra, hvad barnet kan bære. Det kan være nødvendigt
at træffe beslutning om kontaktophør i perioder. Det skal
dog understreges, at ophør af samvær er en alvorlig beslutning og
kun bør finde sted i relativt få tilfælde.
En forudsætning for, at samværet kan reguleres efter barnets
behov, er, at der er en regelmæssig kontakt mellem forældrene og
sagsbehandleren, hvor man drøfter disse forhold.
Det har imidlertid også været vigtigt for udvalget at pege på den
betydning, som kontakten mellem forældre og barn har for barnets
udviklingsmuligheder under anbringelsen, selv om anbringelsen
ikke primært sigter mod en hjemgivelse. At se forældrene som
instrumenter i barnets udvikling er et forsøg på at se på samvær
som et middel til at skabe kontinuitet for det anbragte barn,
idet det giver mulighed for at tale om samværets omfang og form
ud fra barnets interesser.