Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

82
for den brede vifte af foranstaltninger, som man faktisk betjener
sig af allerede i dag. Konsekvenserne heraf er mange, bl.a. at
adskillige foranstaltninger hjemmelsmæssigt stykkes sammen af
forskellige bestemmelser i bistandsloven, at retsgrundlaget for
ansøgning om og klage over afslag på sådanne foranstaltninger
bliver usikkert, at kommunerne ikke får et umiddelbart overblik
over og en umiddelbar sammenlignelighed mellem omkostningerne ved
forskellige foranstaltninger, og at man tvinges til at lade de i
loven opregnede foranstaltninger omfatte forhold, der ikke naturligt
hører hjemme under de enkelte foranstaltninger.
Med gennemførelsen af lov nr. 301 af 6. juni 1984 (omtalt ovenfor
i kap. 3), skete der en betydelig udvidelse af anvendelsesområdet
for reglerne om anbringelse af børn uden for hjemmet efter bistandslovens
§ 33, stk. 1, nr. 3. Man kan sætte spørgsmålstegn
ved rationaliteten i at udvide anbringelsesreglernes anvendelsesområde
og navnlig betvivle, om det i alle de tilfælde, der i
dag er omfattet af § 33, stk. 1, nr. 3, er hensigtsmæssigt at
lade retsvirkningerne, som følger af en anbringelse uden for
hjemmet, indtræde. Også bortset fra konsekvenserne af lovændringen
i 1984 kan der være grund til at overveje, om anvendelsesområdet
for reglerne om anbringelse af børn uden for hjemmet i
øvrigt bør indsnævres.
Udvalgets overvejelser.
Ud fra et ønske om at styrke den forebyggende indsats over for
børn og deres familier udvikles der i dag en række tilbud, der
tager sigte på en generel forebyggelse såvel inden for som uden
for den sociale sektor. Men selv en nok så omfattende indsats på
det generelt forebyggende område løser ikke alle problemer. Der
er og vil altid være familier, hvor det af hensyn til børnene er
nødvendigt at yde særlig støtte.
Fælles for de foranstaltninger, udvalget foreslår, er, at de kan
anvendes i tilfælde, hvor der er konstateret individuelle problemer
hos det enkelte barn eller i den enkelte familie.