Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

41
Efter gældende ret skal kommunen føre tilsyn med barnets eller
den unges forhold og træffe bestemmelse om ændret opholdssted,
behandling, uddannelse m.v. under opholdet. Denne forpligtelse,
som udvalget foreslår videreført, må ses i lyset af, at de beslutninger,
der træffes om barnets forhold, skal skabe en ramme, der
også efter anbringelsen giver barnet eller den unge stabile kontaktforhold
både med de ny omsorgspersoner og med forældrene.
Kontinuitet for det anbragte barn eller unge skabes ved, at indsatsen
fra de - ofte mange - involverede mennesker koordineres, og
kommunens forpligtelse ved tilsynet er at udøve denne koordinerende
funktion.
Tilsynet sikrer bl.a., at barnet får relevant støtte under anbringelsen.
Er barnet placeret i en plejefamilie, er det almindeligt,
at tilsynet udføres af kurator fra en plejehjemsforening.
Af og til har kommunen ansat egen kurator til varetagelse af
denne funktion. Kurator har udover tilsynet med barnet også vejledningsopgaver
i forhold til plejeforældrene. Ved institutionsanbringelse
udøves tilsynet normalt fra amtskommunen, og herfra kan
også ydes vejledning i behandlingen af barnet. Har der forud for
anbringelsen i familiepleje været et observations- eller behandlingsforløb,
er det ikke sjældent, at den behandlende institution
for en kortere eller længere periode har vejledningsopgaver over
for plejefamilien.
Udover opgaverne vedrørende barnet og dets miljø under anbringelsen,
er der samarbejde med forældrene, dels i forbindelse med
afklaringen af, hvilke funktioner de har i forhold til barnet
under anbringelsen, dels i form af en støtte til forældrene med
henblik på at skabe de ændringer i hjemmemiljøet, som giver grundlag
for, at barnet kan hjemgives.
Der er således ofte ganske mange mennesker involveret, alene
omkring barnet, og et led i sagsbehandlerens koordinerende funktion
er at skabe klarhed med hensyn til, hvem der har hvilke
funktioner i sagsforløbet. Antallet af involverede personer hænger
sammen med kompleksiteten i arbejdet med anbringelser. Det er
ikke muligt for én person at have den fornødne viden til at vare-