Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

156
hvor der sker akutte anbringelser med samtykke, men disse behandles
efter regler, der nærmere er beskrevet i afsnit 4.
Det er udvalgets opfattelse, at der fortsat må være hjemmel til
at træffe foreløbige beslutninger. Det er dog samtidig væsentlig
at slå fast, at udvalget ønsker at videreføre intentionerne fra
lovændringen i 1982, hvorefter foreløbige beslutninger om anbringelse
uden for hjemmet ikke bør bruges i sager, der ikke er tilstrækkeligt
oplyst. Dette har bl.a. ført til et forslag om en
særskilt hjemmel til at træffe beslutning om undersøgelse, jf.
nærmere afsnit 4.
Det centrale kriterium for brug af en foreløbig beslutning skal
efter udvalgets opfattelse være barnets eller den unges øjeblikkelige
behov. Afgørende er, at der er behov for en foranstaltning
som af hensyn til barnets eller den unges behov ikke kan afvente
behandling i det kompetente organ. Herved er udvalget på linje
med 1982-ændringen.
Behovet for foreløbige beslutninger kan opstå i en række forskellige
situationer. Det kan således dreje sig om akutte behov for
en ganske kortvarig foranstaltning, men også situationer hvor der
udover det akutte behov kan være eller vise sig at være behov for
en længerevarende indsats. Det skal bemærkes, at der i denne
forbindelse alene er tale om foreløbige foranstaltninger, hvortil
der ikke kan opnås samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden.
For foreløbige afgørelser med samtykke gælder § 2.3, stk. 3,
jf. afsnit 4.
Betingelsen for at træffe en foreløbig beslutning efter udkastets
§ 1.11 er som nævnt ovenfor "de øjeblikkelige behov". Dette materielle
kriterium må imidlertid sammenholdes med kriterierne for
anvendelsen af de foranstaltninger, som bestemmelsen henviser
til. Kriteriet i § 1.11 om foreløbige beslutninger kan således
ikke stå alene, men må suppleres med de materielle betingelser
for den foranstaltning, der søges gennemført med en foreløbig
beslutning.