Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

116
udpeget af amtsrådet. Børne- og ungdomsnævnet er som et administrativt
organ omfattet af forvaltningsloven, men er sammensat og
placeret på en sådan måde, at det er uafhængigt af de almindelige
administrative systemer.
Model 1 ændrer ikke ved det forhold, at kommunen har ansvaret for
arbejdet med truede børn og deres familier i alle faser af en sag
herom. Kommunen skal undersøge og vurdere, om der er behov for
hjælp, og den skal iværksætte foranstaltninger som tilbud til
familien. Den har en eksklusiv kompetence til at tage initiativ
til iværksættelse af tvangsmæssige foranstaltninger og har ansvaret
for, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt grundlag for at
tage stilling til, om det er muligt at benytte frivillighedens
vej eller fortsætte ad denne, eller om det af hensyn til barnet
er nødvendigt at gennemføre tvangsmæssige foranstaltninger. Endelig
har kommunen det fulde ansvar for forholdene under et barns anbringelse
uden for hjemmet, hvadenten beslutningen herom er truffet
med samtykke eller som en tvangsmæssig foranstaltning.
Men netop på baggrund af dette omfattende kommunale ansvar, som
betyder, at kommunen, når et tvangsmæssigt indgreb kan komme på
tale, vil være stærkt involveret i sagen, kan det af retssikkerhedsmæssige
grunde være ønskeligt, at selve vurderingen af, om
lovens betingelser er opfyldt, udskilles til et uvildigt organ.
Overvejelserne vedrørende model 1 tager sit udgangspunkt i, at
indgreb i forholdet mellem forældre og børn må kræve et retsgrundlag,
der er så klart som muligt (se herom ovenfor i afsnit
1) , og at der også i 1. instans bør ske en retlig efterprøvelse
af beslutningsgrundlaget for gennemførelse af tvangsmæssige foranstaltninger.
Denne prøvelse bør derfor ikke henlægges til det
organ (kommunen), der har tilvejebragt grundlaget. Der er tale om
en "linievogterfunktion 11 , der - hvis den skal opfattes som neutral
i forhold til den kommunale forvaltning - bør være uafhængig af
kommunen.
Under den ordning, der var gældende indtil 1. januar 1990, var
det sociale udvalg i sin egenskab af "almindeligt" socialudvalg