Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

171
foranstaltninger, som er nævnt i § 1.6, stk. 2, nr. 1 (adgang
til at bestemme, at et barn skal søge daginstitution mm.) samt §
1.6, stk. 2, nr. 5 (udpegning af en personlig rådgiver), skal
være omfattet af bestemmmelsen. De øvrige foranstaltninger, som
er nævnt i § 1.6, stk. 2, skønnes uegnede som grundlag for en
beslutning efter § 1.7.
8. Retsstillingen under et barns eller en ungs anbringelse uden
for hjemmet.
8.1. Opfølgning, beslutningskompetence og prøvelse af beslutninger.
Gældende ret
Når et barn eller en ung er anbragt, skal kommunen med støtte fra
amtskommunen føre løbende tilsyn med barnets eller den unges
forhold under opholdet uden for hjemmet. Kommunen skal i samarbejde
med amtskommunen drage omsorg for barnets eller den unges
pleje, opdragelse og uddannelse m.v. og er berettiget til at
træffe bestemmelse om barnets eller den unges personlige forhold
i det omfang, det er nødvendigt. Sådanne beslutninger skal så
vidt muligt træffes i samarbejde med forældremyndighedens indehaver,
jf. bistandslovens § 66, stk 4.
Kritik af gældende ret
Kritikken af den opfølgning, der sker af sagen, efter at barnet
eller den unge er anbragt, har ligesom med hensyn til undersøgelserne
forud for anbringelsen ikke så meget været rettet mod regelsættet
som mod den indsats, der ydes af kommunerne.
Som det fremgår af Socialforskningsinstituttets rapport (89:1),
Kommunernes Børnesager, lykkes det i praksis ikke altid at varetage
opfølgningen, når først barnet eller den unge er anbragt.
Det fremgår af undersøgelsen, at "kontakten til barnet og anbringelsesstedet
ofte er et problem for den sagsbehandler, der efter
en anbringelse oplever at have fået en pause i sagen - og derfor
reelt udskyder et videre arbejde med den".