Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

50
i forhold til indsatsen over for børn og unge med vidtgående
handicap - spiller de lands- og landsdelsdækkende institutioner
med deres specialfunktioner, hvor der er opbygget en høj grad af
specialviden, som kommunerne kan trække på.
Enkelte kommuner har ansat konsulenter i anbringelsessager, der
involveres i sagsforløb af kompleks karakter.
Der er en række opgaver, som amtskommunale institutioner varetager
i samarbejde med kommunens sagsbehandler, selv om praksis
for samarbejde mellem kommune og amtskommune varierer i de forskellige
kommuner. Det kan dreje sig om opgaver i forbindelse
med undersøgelse, tilsynsfunktioner samt i sager, hvor det er
usikkert, om en given foranstaltning er tilstrækkelig, og konsulentopgaver
til vurdering af, hvordan en given problemstilling
kan/skal gribes an.
Værdien ved de amtskommunale institutioner som opgaveløsere er,
at det er specialinstitutioner og derfor kumulerer erfaring og
ekspertise på områderne vedrørende børn og unge.
Ad 2). Supervision består i regelmæssige samtaler mellem sagsbehandler
og vejleder (supervisor). Formålet med disse samtaler er,
at behandleren kan fremlægge forløb og problemstilling i en sag
med henblik på at gøre den igangværende sagsbehandling og egen
rolle heri til genstand for undersøgelse.
Supervisionsbegrebet stammer fra begyndelsen af 20*erne, og begrebet
betegner en professionel træningsmodel for uddannelse af
behandlere. Begrebet dækker 4 elementer:
- den/ de behandlede
- behandleren
- supervisor
- træningsinstitutionen, dvs. de rammer som supervisionen
finder sted indenfor.