Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

98
lig art eller alvorlig omsorgssvigt har sat deres personlighedsudvikling
(selvstændighedsudvikling/indstilling og evnen til at
klare sig selv) tilbage. Det kan endvidere dreje sig om unge, som
er sent udviklede.
Udgangspunktet for udvalgets overvejelser har været, at støtten
til børn og unge som hovedregel bør ophøre ved det 18. år.
Udvalget har drøftet, om der skulle fastsættes en absolut grænse
for indsatsen ved det 18. år, eller om der skulle være mulighed
for en vis fleksibilitet opad, således at en person kan fortsætte
i et tilbud ud over det 18. år.
Det er udvalgets opfattelse, at der er et behov for at støtte
unge også ud over det 18. år med foranstaltninger, som er udviklet
inden for regelsættet om børn og unge. På den anden
side forekommer det ikke hensigtsmæssigt at opretholde muligheden
for at benytte disse foranstaltninger uden angivelse af en øvre
aldersgrænse.
På den baggrund foreslår udvalget, at foranstaltninger i form af
en rådgiver eller døgnophold i institution, plejefamilie eller
andet egnet opholdssted kan opretholdes, indtil den unge fylder
20 år, hvis den unge er indforstået hermed, jf. udkastets § 1.12,
stk. 2.
Udvalget tilkendegiver herved, at der bør være en øvre aldersgrænse
for retsvirkningerne af anvendelse af reglerne for børn og
unge.
Da der imidlertid, som nævnt ovenfor, kan være behov for, at der
også i forhold til unge over 20 år ydes en særlig socialpædagogisk
indsats, skal udvalget pege på, at en gennemførelse af udvalgets
forslag forudsætter overvejelser over mulighederne for at iværksætte
alternative tilbud for voksne, idet der ikke længere i
bistandsloven vil være hjemmel til den nødvendige indsats over
for denne gruppe personer.