Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

123
En høj grad af lægmandsindflydelse på disse beslutninger kan
medføre forskelle i praksis i de forskellige dele af landet. I
den udstrækning disse forskelle er begrundet i lokale kulturer,
normer og menneskesyn, vil dette ikke i sig selv være en negativ
konsekvens.
Udvalget har med disse 2 modeller ønsket at lægge op til en bredere
debat om det kompetente organ vedrørende de tvangsmæssige beslutninger.
Udvalget har derfor ikke ønsket at foreslå én model frem
for en anden, men har udarbejdet forslag til lovbestemmelser, der
indeholder begge modeller.
3.5. Kravene til indstillingen til det kompetente organ vedrørende
tvangsmæssige foranstaltninger.
Udvalgets overvejelser
Efter de gældende regler er der ingen egentlige formelle krav med
hensyn til tilvejebringelse af beslutningsgrundlaget for en tvangsmæssig
foranstaltning. Beskyttelsen mod tvangsmæssige foranstaltninger
på utilstrækkeligt grundlag ligger i almindelig sagsbehandlingset
ik, retten til aktindsigt og kontradiktion samt bestemmelsen
i § 126 om, at dommeren skal påse, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst.
Kommunen skal i overensstemmelse med det almindelige officialprincip
drage omsorg for sagens oplysning, herunder for eventuel
indhentelse af sagkyndige erklæringer. Dette betyder, at det i
første omgang er kommunen, der beslutter, hvilke undersøgelser
barnet skal gennemgå, og hvem der i givet fald skal undersøge
barnet.
I praksis ønsker forældrene undertiden, at der foretages undersøgelser
af andre sagkyndige end de af kommunen valgte. Så længe
barnet ikke er anbragt uden for hjemmet, kan forældrene selv
foranstalte sådanne undersøgelser. Er barnet derimod allerede
anbragt uden for hjemmet, eventuelt efter en foreløbig beslutning,
vil det være nødvendigt, at forældrene retter henvendelse