Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

178
Uden for klageordningen faldt således efter Socialministeriets
opfattelse de beslutninger, som kommunen træffer om begrænsninger
i forbindelsen mellem barnet og forældremyndighedens indehaver.
Sådanne beslutninger kunne alene forelægges for Socialstyrelsen
som social tilsynsmyndighed.
Efter Ombudsmandens opfattelse indebærer en "begrænsning" af
samværet også en "afbrydelse" i den forstand, at begrænsningen
medfører en ikke fri adgang til samvær. Samværet vil være udelukket
på de tidspunkter eller i de perioder, hvor de nærmere fastsatte
(begrænsende) betingelser for samvær ikke er opfyldt. "Begrænsninger"
kan med andre ord lige så vel betegnes som midlertidige
(tilbagevendende) afbrydelser af samværet.
Heraf følger efter Ombudsmandens opfattelse, at enhver beslutning
om afbrydelse af forbindelsen mellem et barn, der er anbragt uden
for hjemmet, og forældremyndighedens indehaver skal træffes efter
§ 67, stk. 2, og kun kan træffes, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt. Kommunen har ikke adgang til uden for denne bestemmelse
at træffe beslutninger om "begrænsninger" eller lignende i
samværet mellem barnet og forældremyndighedens indehaver.
Under hensyn til, at spørgsmålet om forældres samvær med børn,
der er anbragt uden for hjemmet, ville blive behandlet i nærværende
udvalg, udsendtes på baggrund af henstillingen fra Ombudsmanden
en vejledning til kommunerne om, at bistandslovens § 67, stk. 2,
i overensstemmelse med Ombudsmandens fortolkning for fremtiden
også omfatter afgørelser om tidsmæssige "begrænsninger" i forbindelsen
mellem et barn og forældremyndighedsindehaveren. (Socialstyrelsens
vejledning af 26. april 1989).
Udvalgets overvejelser
Det findes af stor betydning for barnets eller den unges forhold
under opholdet uden for hjemmet, at kontakten med forældrene
opretholdes. Spørgsmålet om samvær kunne være et spørgsmål, der
blev reguleret i planen, men det er efter udvalgets opfattelse af
så væsentlig betydning for forholdet mellem forældrene og barnet
eller den unge, at det bør reguleres direkte i loven.