Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

97
Med henblik på at få klarlagt denne problemstilling nedsatte
Amtsrådsforeningen i september 1988 en arbejdsgruppe, der skulle
udrede udviklingen på § 105-området (forsorgshjem mv.).
Der henvises til Amtsrådsforeningen rapport: "Amterne og videreudvikling
af § 105-institutioner" (januar 1990).
Ad afgrænsningsproblemer mellem social-Zsygehussektor.
I den ovenfor omtalte afgørelse fra Den sociale Ankestyrelse (SM
0-49-89) berøres også problemstillingen om afgrænsningen mellem
opgaver, der henhører under socialsektoren, og opgaver, der henhører
under sygehussektoren.
I bemærkninger til § 36 er nævnt de foranstaltninger, der kan
komme på tale. Udgangspunktet er den socialpædagogiske indsats/den
personlige socialpædagogiske støtte. Det anføres dog, at der kan
være brug for at få relevant støtte fra forskellige samarbejdspartnere
til behandling af psykiske lidelser.
Er det derimod primært psykiatrisk behandling i form af f.eks. et
psykoterapeutisk forløb, der er behov for, henhører opgaven under
sygehuslovgivningen, som åbner mulighed for at etablere private
behandlingsinstitutioner.
Indsatsen over for misbrugere rummer ofte et samspil mellem de to
sektorer.
Udvalgets overvejelser.
Adgangen til at benytte reglerne for børn og unges ophold uden
for hjemmet på unge over 18 år såvel i tidligere som nuværende
regelsæt hviler på det synspunkt, at 18-års grænsen nok markerer
et skift med hensyn til unges formelle juridiske stilling, men at
18-års grænsen ikke udgør nogen magisk grænse med hensyn til
unges personlighedsudvikling, der som bekendt er en glidende
proces, der langt fra følger et ensartet tidsmæssigt forløb hos
alle unge. Det betyder, at nogle unge også efter det fyldte 18.
år har samme markante behov for personlig støtte som unge under
18 år. Det gælder for en del unge, hvor f.eks. misbrug af forskel-