Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

261
Ad nr. 5)
Endelig skal det af indstillingen fremgå, hvorledes barnet eller
den unge stiller sig til anbringelsen. Med denne bestemmelse
lægges op til, at der altid bør ske en orientering af barnet
eller den unge, forinden der træffes beslutning om tvangsmæssig
anbringelse. Barnets reaktion herpå skal beskrives, og det er
vigtigt, at denne pligt til at inddrage barnet eller den unge i
processen ikke forveksles med et forsøg på at få barnet til at
give samtykke. Derfor har udvalget heller ikke fundet det hensigtsmæssigt
med en nedre aldersgrænse. Dar vil naturligvis være
tilfælde, hvor barnet er så lille, at det bliver meningsløst at
beskrive dets holdning. Det må dog samtidig understreges, at selv
ret små børn har behov for at få vide, hvad der skal ske med dem.
Barnet må på ingen måde presses til at have en holdning. Hvis
barnet vægrer sig herimod, vil oplysningerne herora være tilstrækkelige
til at opfylde kravet i bestemmelsen.
Til S 3.2.
Bestemmelsen afløser reglerne om advokatbistand i § 125, 1. pkt.,
i den gældende lov.
For så vidt angår kravet om at blive gjort bekendt med retten til
at se sagens akter henvises til bemærkningerne til § 3.4.
I forhold til indehaveren af forældremyndigheden foreslås i stk.
i en udvidelse af adgangen til vederlagsfri advokatbistand, således
at denne også omfatter beslutninger om afbrydelse af samvær efter
§ 2.7, stk. 3, jf. stk 4. De øvrige tilfælde, der nævnes, svarer
til gældende ret, men er rettet under hensyn til opsplitningen af
de foranstaltninger, der kan gennemføres tvangsmæssigt.
I stk. 2 foreslås en udvidelse af adgangen til advokatbistand,
således at tilbuddet også skal gives til plejeforældrene i en sag
om forbud mod flytning eller hjemtagelse efter § 4.1, stk. 4. Da
plejeforældrene i denne relation har partsstatus og klageret,
finder udvalget det rimeligt, at ae får samme ret til advokatbistand
som indehaveren af forældremyndigheden.