Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

146
behov for videregående bistand. I så fald er bestemmelsen i udkastets
§ 1.10 uanvendelig, og det må som omtalt nedenfor i afsnit
5.2 i stedet overvejes, om barnet eller den unge skal anbringes
uden for hjemmet.
Undladelse af at lade et barn undersøge eller behandle kan imidlertid
også forekomme som et led i mere omfattende tilfælde af
svigtende omsorg eller andre af de forhold, der er nævnt i udkastets
§ 1.8. I disse tilfælde indgår den manglende opfyldelse af
barnets behov for lægelig behandling i beslutningsgrundlaget ved
vurderingen af, om betingelserne i § 1.8 er opfyldt. Såfremt
betingelserne for at anbringe barnet uden for hjemmet er opfyldt,
kan der i tilslutning til beslutningen om anbringelse uden for
hjemmet iværksættes den nødvendige lægelige undersøgelse eller
behandling af barnet.
Kommunen vil som ansvarlig for omsorgen for barnet under en anbringelse
uden for hjemmet fortsat kunne træffe beslutning om lægebehandling
af barnet, hvis det under anbringelsen får behov herfor.
Herom henvises til afsnit 8.1. Forslaget til § 1.10 indebærer
således ikke en begrænsning i kommunens kompetence til at træffe
beslutning om, at et anbragt barn får den lægebehandling, som det
har behov for.
5.2. Særligt om forholdet til lov om tvang i psykiatrien.
Gældende ret
Efter bistandslovens § 123, stk. 1, nr. 2, kan der - under de
samme materielle betingelser som ved tvangsmæssig anbringelse -
træffes beslutning om at anbringe et barn i en psykiatrisk hospitalsafdeling
eller et hospital for sindslidende med tilslutning
af hospitalets overlæge, selv om de almindelige betingelser i
henhold til lovgivningen om sindslidende personers hospitalsophold
ikke er opfyldt.
Bistandsloven videreførte således den tidligere gældende retstilstand
efter lov om børne- og ungdomsforsorg § 43.