Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

197
øvrigt ikke belaster det i uforsvarlig grad. Ved vurderingen
heraf kan det tillægges vægt, om barnet er fyldt 12 år".
Ad 2.
Medens både en høringsret og partsrettigheder har til forudsætning,
at andre (forvaltningsmyndigheder eller domstole) skal træffe den
materielle afgørelse i sagen (f.eks. om forældremyndighed eller
anbringelse uden for hjemmet), er regler om materiel selvbestemmelsesret
for børn udtryk for, at barnet eller den unge på egen
hånd kan træffe beslutning vedrørende det pågældende sagsforhold.
En materiel medbestemmelsesret går ud på, at barnet eller den
unge sammen med forældrene kan træffe en beslutning. En egentlig
materiel medbestemmelsesret - i modsætning til (den processuelle)
høringsret - vil således normalt indebære en vetoret for barnet.
Et eksempel på en sådan materiel medbestemmelsesret findes i den
danske navnelovs § 14, stk. 1, hvori det hedder:
"Forandring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis
det er fyldt 12 år".
Ud fra den ovenfor anvendte terminologi har børn og unge ikke
materiel selv- eller medbestemmelsesret efter bistandslovens
bestemmelser.
Formelt har barnet således kun den under pkt. 1 omtalte udtaleret
i sager om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, jf. dog § 65,
stk. 6 og 7, der vedrører en ganske bestemt situation, nemlig §
3-udvalgets forudgående tilladelse til et barns flytning efter
mere end 2 års ophold fra en privat familiepleje, som er etableret
uden kommunalbestyrelsens medvirken. Enighed mellem samtlige
berørte parter, herunder barnet, hvis det er fyldt 12 år, om
flytning fra en familiepleje, medfører, at kommunalbestyrelsenog
ikke § 3-udvalget - kan træffe afgørelse herom.
Ifølge bistandslovens § 36 kan hjælpeforanstaltninger efter §
33, stk. 1, nr. 2 og 3, for unge over 18 år opretholdes eller
iværksættes med den unges samtykke. Bestemmelsen skaber hjemmel