Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

196
Der findes ikke en formel høringsret i bistandsloven, jf. dog §
125, stk. 1, som er omtalt nedenfor. Ifølge bistandslovens § 33,
stk. 1, 1. pkt, kan kommunalbestyrelsen så vidt muligt i forståelse
med barnet og hjemmet sørge for, at der træffes beslutninger
om påkrævede hjælpeforanstaltninger. Denne forståelse fra barnets
side tillægges dog ikke en egentlig retlig relevans.
Udviklingen i praksis er gået i retning af at indhente en udtalelse
fra børn, der er fyldt 12 år, og også fra børn under
denne alder, i det omfang deres modenhed har gjort det muligt.
Valg af anbringelsessted skal efter bistandslovens § 33, stk. 4,
ske "ud fra hensynet til barnet og dets forhold til familien".
I følge bemærkningerne til denne bestemmelse er hensigten at
præcisere, at valg af opholdssted skal foretages ud fra, hvad
der gavner barnet, men at det er kommunalbestyrelsen, der har
kompetencen til at vælge et anbringelsessted.
Efter bistandslovens § 125, stk. 1, skal forældremyndighedens
indehaver, værgen, barnet, advokaten og eventuel anden bisidder
have adgang til at udtale sig over for udvalget. Der er ikke i
bestemmelsen fastsat en aldersgrænse.
Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at det måtte
"anses for værdifuldt for sagens behandling, at også yngre børn
(fik) lejlighed til at fremkomme med deres mening" under forudsætning
af, "at det under hensyn til barnets alder og modenhed overhovedet
har noget formål at indkalde barnet, og at situationen
ikke belaster barnet".
Ifølge Socialministeriets cirkulære af 21. maj 1982 om hjælpeforanstaltninger
uden samtykke efter bistandsloven samt om adoption
uden samtykke, pkt. 11, er der vedrørende barnets udtaleret tilkendegivet
"For så vidt angår barnet, er det en forudsætning for
dets adgang til at udtale sig, at det under hensyn til dets alder
og modenhed tjener et formål at indkalde det, og at situationen i