Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

79
Udvalget har fundet, at denne tydeliggørelse indebærer en fordel
for forældrene, fordi det af loven fremgår, hvad det er for forhold
i forældrehjemmet, der kan føre til, at en kommune indstiller til
tvangsanbringelse. Det forventes også, at tydeliggørelsen af
kriterierne vil betyde en forbedring af begrundelserne i afgørelserne.
Forslaget skal først og fremmest ses som klarhedsskabende, idet
den indholdsmæssige beskrivelse følger den praksis, der er udviklet
i Ankestyrelsen og landsretterne på baggrund af det nuværende
kriterium i § 123, stk. 1. Omformuleringen af kriterierne for
tvangsindgreb lægger således ikke op til en ændret praksis på
området.
For så vidt angår kriterierne for at anbringe en ung, der er
fyldt 15 år, imod forældrenes ønske, men med den unges samtykke
henvises til afsnit 10.
2. Foranstaltningerne.
2.1. Principperne for opstilling af det samlede foranstaltningsudbud.
Gældende ret.
Kommunalbestyrelsen kan med hjemmel i bistandslovens § 33 træffe
beslutning om hjælpeforanstaltninger, når det konstateres, at der
er individuelle problemer hos det enkelte barn eller i den enkelte
familie.
Hjælpeforanstaltningerne omfatter muligheden for 1) at meddele
henstillinger og pålæg under barnets ophold i eget hjem 2) at
beskikke en personlig rådgiver for barnet og 3) at sørge for at
et barn anbringes uden for hjemmet (om nødvendigt uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver efter reglerne i kap. 18).
Henstillinger og pålæg samt beskikkelse af personlig rådgiver
kan anvendes, selv om forældrene modsætter sig foranstaltningen.
I så fald skal beslutningen herom træffes i et møde i det særlige