Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

260
gen. Dette følger imidlertid af de almindelige regler om god
forvaltningsskik, og det påhviler som hidtil det kompetente organ
at vurdere, om beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt. I model 1
vil denne opgave påhvile formanden for børne- og ungdomsnævnet og
i model 2 dommeren, jf. § 3.6, stk. 2.
Opregningen i § 3.1 angiver de elementer, der som minimum skal
indgå i indstillingen. Herudover kan der være behov for supplerende
oplvsninçer under hensyn til den enkeltes sags særlige
OBStændigheder.
Ad nr. 1)
Kravet on, at indstillingen skal indeholde en redegørelse for, at
betingelserne for en tvangsmæssig anbringelse er opfyldt, skal
ses i sammenhæng med forslaget om at konkretisere kriterierne i §
1.8, jf. bemærkningerne hertil.
Ad nr. 2i
Tidligere iværksatte foranstaltninger, jf. § 1.6, stk. 2, udgør
et andat vigtigt element, når der skal tages stilling til en
eventuel tvangsmæssig anbringelse. Det sairane gælder årsagerne
til, 3L'C sådann« foranstaltninger ikke længere anses for at være
tilstrækkelige.
Ad nr. 3)
Netop i sager, hvor der indstilles til tvangsmæssig anbringelse,
er det vigtigt ikke ensidigt at beskæftige sig med manglerne og
svaghedorne. Derfor foreslår udvalget, at det af kravene til
indstillingen udtrykkeligt fremgår, at der skal redegøres for de
ressourcer, der findes i barnets familie eller i dennes omgivelser.
M nr. 4)
Dsn plan, dar cltid skal udformes, forinden et barn anbringes
uûer. for hjemmel', jf. udkastets § 2.3, skal ligeledes indgå i
indstil lingen.