Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

153
tages i anvendelse, hvis foranstaltningen skal gennemføres imod
den unges ønsker.
Det må derfor overvejes, hvorledes disse rettigheder forholder
sig til de øvrige regler for indlæggelse på psykiatrisk afdeling.
Det er udvalgets opfattelse, at det ikke tjener noget formål med
en bestemmelse, der i en enkelt relation - indlæggelse på psykiatrisk
afdeling - giver hjemmel til tvangsmæssig foranstaltning
mod den unges protest udover, hvad der følger af lov om tvang i
psykiatrien. Disse regler omfatter ganske vist kun børn eller
unge, der er sindssyge, hvorimod de særlige retssikkerhedsgarantier
ikke gælder for personer, der ikke er psykotiske. Disse vil
som nævnt i betænkning 1068 s. 392 ff. kunne anbringes på en
psykiatrisk afdeling (med tilslutning fra overlægen) i kraft af
forældremyndighedsindehaverens ret til at vælge opholdssted for
barnet, men dette forhold, der kan virke inkonsekvent, jf. betænkningen
s. 398, kan ikke løses med en bestemmelse svarende til den
nugældende bistandslovs § 123, stk. 1, nr. 2, i kombination med
en partsstatus for unge, der er fyldt 15 år. Hvis der er behov
for, at de sociale myndigheder skal gribe ind i forhold til de
beslutninger, der træffes af indehaveren af forældremyndigheden,
må dette ske ud fra en bredere vurdering af behovet for støtte
til familien og den unge og ikke anskues isoleret i forhold til
en indlæggelse. I de tilfælde, hvor den unge modsætter sig indlæggelse,
vil der således kunne træffes beslutning om forskellige
former for foranstaltninger, herunder eventuelt beslutning ommed
den unges samtykke - at anbringe denne uden for hjemmet efter
udkastets § 1.8, stk. 3. Det er dog udvalgets opfattelse, at der
vil være tale om meget få sager af denne type.
Barnets og den unges mulighed for bistand fra de sociale myndigheder
i tilfælde, hvor forældrene ønsker at gennemtvinge en
indlæggelse på psykiatrisk afdeling mod barnets eller den unges
protest, er berørt af § 71-tilsynet, jf. omtalen af den konkrete
sag ovenfor.
Udvalget har overvejet forskellige muligheder, men ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for at stille forslag om formaliseret