Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

81
Ad 3. Skal et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet efter
bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, kan der ifølge bistandslovens
§§ 66 og 96 blive tale om følgende anbringelsessteder:
Opholdssteder for børn og unge, der modtager indtil 4 personer
og er godkendt som egnede af kommunalbestyrelsen,
herunder almindelige plejefamilier, egne værelser samt kollegier
og kollegielignende opholdssteder, hvor den unge
selv råder over sin bolig, jf. bistandslovens § 66, stk. 1.
Opholdssteder for børn og unge, der modtager flere end 4
personer og er godkendt som egnede af amtsrådet i den stedlige
amtskommune, jf. bistandslovens § 66, stk. 2.
De opholdssteder, der er nævnt i denne gruppe, er meget
forskellige. Som eksempler kan nævnes udvidet, utraditionel
familiepleje, ideologisk prægede fællesskaber og kollektiver.
Opholdssteder, der er godkendt af anden offentlig myndighed
efter reglerne herom, for eksempel kost- og efterskoler
m.v. , der hører under Undervisnings- og Forskningsministeriet,
jf. bistandslovens § 66, stk. 2.
Skibsprojekter, jf. bistandslovens §§66 eller 96.
Døgninstitutioner for børn og unge under amtskommunalt driftsansvar,
jf. bistandslovens § 96.
Der henvises til afsnittene 3.1 og 3.2 vedrørende de kommunale
forpligtelser og beføjelser, herunder de amtskommunale støttemuligheder
specielt over for børn og familier.
Kritik af gældende regler.
Bistandsloven er meget lidt oplysende om, hvilke foranstaltninger
der kan iværksættes. De tre kategorier af foranstaltninger nævnt
ovenfor er et mangelfuldt og til dels vildledende udtryk
4