Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

200
Høringsret.
Udvalget har drøftet spørgsmålet om en hørinqsreqel ud fra to
synsvinkler.
Den ene er af ren metodisk karakter og egner sig næppe til egentlig
lovgivning. Den går ud på, at det må indgå som et naturligt
led i sagsbehandlingen, at der etableres et fornuftigt samarbejde
med barnet eller den unge. En løbende orientering er således
vigtig også for de mindre børn af hensyn til hele forløbet af
sagsbehandlingen.
Udvalget finder det derfor væsentligt, at sagsbehandlere under
sagen gennemdrøfter med barnet, hvad der skal ske, og hvilke
foranstaltninger der kan komme på tale. Disse drøftelser må altid
være afpasset efter barnets alder og modenhed.
Den anden synsvinkel vedrører indførelse af en formel høringsregel
med myndighedsloven som model.
Det er udvalgets opfattelse, at der bør lovfæstes en almindelig
regel, hvorefter der skal finde en samtale sted med børn, der er
fyldt 12 år, før der træffes afgørelse om deres forhold, jf.
udkastets § 3.3. Når den formelle høringsregel ikke foreslås
udstrakt til alle børn, skyldes dette, at det i forhold til mindre
børn må bero på en konkret vurdering, hvorledes barnet skal orienteres.
Den formelle høringsregel medfører derfor ikke, at børn under 12
år ikke skal medinddrages, jf. ovenfor.
Det bemærkes, at den gældende lovs § 125, stk. 1, om barnets
udtaleret over for udvalget videreføres i udkastets § 3.6, stk.
3.
Partsrettiqheder.
Udvalget har drøftet unges partsstatus i sager om deres anbringelse
uden for hjemmet.