Betænkning om de retlige rammer for indsatsen over for børn ... - Krim

117
ansvarlig for og overordnet den sociale forvaltning samtidig med,
at udvalget i sin egenskab af afsnit VHI-udvalg var retlig kontrolinstans
vedrørende holdbarheden af forvaltningens indstilling
om anvendelse af tvang. Retssikkerhedsgarantierne bestod i,
at udvalget i sin egenskab af afsnit VHI-udvalg blev tiltrådt af
en dommer og en pædagogisk-psykologisk konsulent, begge uden
stemmeret, og at der til vedtagelse af en beslutning om at anvende
tvang kræves 2/3 flertal. Det er næppe i overensstemmelse
med de nævnte retssikkerhedshensyn, at det sociale udvalg således
har deltaget i den retlige kontrol med sin egen virksomhed. Kritikken
afsvækkes principielt ikke af ophævelsen af det sociale
udvalgs selvstændige kompetence, bl. a. fordi der ikke er fastsat
regler, der sikrer, at medlemmer af § 3-udvalget ikke tidligere i
andre egenskaber har haft indflydelse på den sociale forvaltnings
behandling af sagen.
Såvel det tidligere afsnit VHI-udvalg som § 3-udvalget har en
sådan opbygning og tilknytning til kommunen, at der for forældre
og børn kan opstå tvivl om, hvorvidt udvalget kan træffe en uvildig
afgørelse. For forældrene og barnet kan det se ud, som om det
væsentligst er kommunen, der såvel foretager undersøgelse i sagen
som træffer afgørelse. Forældre og børn kan også føle sig usikre
på, om medlemmerne af § 3-udvalget i vurderingen lader indgå
oplysninger, som det enkelte medlem har fået i andre egenskaber,
og som ikke fremgår af det skriftlige grundlag for beslutningen.
Det betvivles ikke, at de sociale udvalg har taget opgaven som
retlig kontrolinstans meget alvorligt, og at det endog kan tænkes,
at bevidstheden om dobbeltfunktionen undertiden har medført en
ikke helt velbegrundet tilbageholdenhed ved vurderingen af det
forelagte materiale. Der er derfor ikke grundlag for at antage,
at den gældende ordning i sig selv har ført til, at der er truffet
urigtige afgørelser. Dette er imidlertid ikke afgørende. Det
centrale er derimod den betragtning, at man ved opbygningen af
organerne i videst muligt omfang må sikre, at der er fuld klarhed
med hensyn til den funktion, som udøves af den person, der er
valgt eller udnævnt, således at der kan være tillid til, at afgørelsen
er truffet på et forsvarligt grundlag.